isenkram_2_3

isenkram_3_3

isenkram_1_3

Det at spise og drikke er en sanselig oplevelse, og det kræver det rigtige isenkram – man skal ikke gå ned på udstyr! Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg er glas- og tallerkenfetichist. Jeg synes det er enormt vigtigt at det æstetiske udtryk spiller op til vinen og maden, og fornemmelsen af godt håndværk øger den samlede oplevelse.

Derfor er jeg også enormt stolt af kunne præsentere verdens absolut fedeste tallerkner og nogle af de allerbedste vinglas.

Jeg har indgået et samarbejde med keramikeren Kasper Würtz, som leverer service til en lang række af nordens bedste restauranter (Noma, Geranium etc.), top restauranter i London, New York og Tokyo. Du har måske set nogle af Tallerknerne i TV2’s ”Kokkekampen”.

Kasper leverer en stribe fade, skåle og tallerkner, der er lavet specielt til Vinpusheren, som vi sælger og selvfølgelig også bruger til smagninger og arrangementer i butikken. Det er håndlavet unika, og der bliver kun lavet 30-50 stk. af hver slags. Kig ned butikken og føl på tallerknerne, og se om du bliver ligeså forelsket som jeg er.

På glassiden har jeg valgt glas fra Riedel, som igennem årtier har været verdens bedste producent af vinglas og vundet et hav af test og priser. Riedel har netop lanceret en ny glasserie som hedder Veritas. Veritas er markant tyndere og lettere end Riedels andre glas og byder på et fremragende forhold mellem æstetik, kvalitet og pris!