Det er ekstremernes tid i Piemonte. Vejret er vanvittigt, vinene er vilde og vovede investorer investerer formuer i vinmarker og vinhuse. Men min årlige tur viser heldigvis også, at meget er uforandret: Landskabet er gudeskønt og beroligende, råvarerne og maden er fremragende og der er stadig ikke noget sted i verden, hvor du kan drikke så god vin, så billigt på restaurant.

Efter et enkelt års fravær så var vi tilbage i Piemonte i juli, nærmere bestemt Castiglione Falletto, for at smage på vinene, maden og stigningerne. Jeg er kommet i Piemonte i 10 år, og meget har ændret sig i den tid. Der er kommet flere mennesker og flere penge i de små Barolo landsbyer og i hovedbyen Alba. For 10 år siden var juli lavsæson, og der var generelt ikke mange danske turister på de kanter. Det betød, at der var god tid hos vinbønderne og restauratørerne, som brødrene Rinaldi på Grappolo D’Oro og Nino Rocca på Da Felicin i Monforte D’Alba, de havde god tid til at snakke vin og cykelløb.

Sådan er det ikke længere, lejligheder og hoteller skal bookes måneder i forvejen, restauranterne skal bookes en dag eller to i forvejen og det vælter med danskere, svenskere, nordmænd og belgiere i alle de små byer og hos vinproducenterne. Restauratørerne har travlt og har gang i store ambitiøse projekter, og hyggen er forsvundet nogle af stederne. Kunde og pengestrømmen betyder også, at der bliver bygget masser af nye huse, hoteller, restauranter og de gamle huse restaureres efter alle kunstens regler. Der er begyndt at dukke luksuriøse spa resorts og hoteller med et mere international snit op, og udenlandske investorer køber ejendomme, vinmarker og vingårde op. På mindre end 10 år er prisen på en hektar Barolo vinmark steget fra 500.000 til 1.500.000 euro, og det betyder reelt set, at det er fuldstændig umuligt for almindelige gode vinproducenter og nye unge håbefulde talenter at købe deres egne marker. Det vildeste eksempel er salget af den fremragende vingård Vietti, som en amerikansk investor købte for knap en halv milliard tidligere på året. Vietti er en mellemstor producent med 40 hektar, som laver godt 150.000 flasker om året. De mængder kan aldrig finansiere en investering på en halv milliard!

Det lyder måske som en klagesang, men pengene betyder også mange gode ting. Vinene har aldrig været bedre, indkvarteringsmulighederne er bedre og mere alsidige, og der er grobund for masser af gode restauranter og butikker.

Vil man have et endnu mere autentisk Piemonte, så skal man blot køre væk fra Alba og de mest kendte Barolo og Barbaresco byer, så er der masser af ydmyge og autentiske byer. Kør f.eks. mod sydøst til de lidt højre beliggende landsbyer i Alta Langa som Serravalle Langhe, Bossolasco, Cravanzana.
Annunziata View

Hagl, regn og topårgange på stribe

En anden ting, der har ændret sig markant, er vejret og klimaet. Det er generelt blevet varmere, og klimaet er blevet mere ekstremt. Vi havde to aftener med noget af det mest ekstreme vejr vi har oplevet i Piemonte, i hele Europa for den sags skyld. Første aften dukkede et voldsomt uvejr op i løbet af 15 minutter med koldsort himmel, kraftige vinde og voldsom regn, som snart blev afløst af 20 minutters hagl. Hagl som flere steder i La Morra og Monforte ødelagde mellem 50-80 % af høsten, inden uvejret forsvandt og 30 minutter senere var afløst af lunt og klart aftenvejr. Dagen efter bød på samme eksplosive opbygning af uvejr, med vinde så voldsomme, at de lagde vinmarker fuldstændig ned, og en syndflod regn. Denne gang slap vinmarkerne for hagl, men få kilometer sydøst i Bossolasco lå der 20 cm hagl i bordtennisbolde størrelse. Det er ekstremer, som kan smadre økonomien fuldstændigt for den enkelte vinbonde, men generelt har klimaændringerne medført forbedrede vilkår for vinbønderne – indtil videre….

Tilbage i det gode gamle 20. århundrede, var bønderne heldige, hvis de havde 3 gode Barolo årgange på et årti. I 1990’erne var det kun 1990 og 1999 som var fremragende (nogle 1996’ere kan også være med). I det nye årtusinde var 2002 en katastrofe pga hagl og regn i store mængder, 2003 var meget vanskellig pga. ekstrem varme, og 2014 er også et udfordrende år med meget vand og for lidt varme. Men de resterende 13 årgange er alle gode, og har hver især produceret masser af gode vine, dels fordi klimaet er blevet varmere og dels fordi vinbønderne er blevet dygtigere. Det at opnå modne druer er blevet et meget mindre problem end tidligere. Fremadrettet bliver udfordringen at forsinke modningsprocessen og beskytte druerne mod for meget varme og klimaets ekstremer.

Her er lille overblik over årgangene i Barolo:Sobreo Vd.

Fremragende klassiske, kølige og velstrukturerede årgange:
2013, 2010, 2008, 2001

Fremragende varme, fyldige og velstrukturerede årgange:
2015, 2006, 2004

Gode klassiske, kølige og velstrukturerede årgange:
2005

Gode varme, fyldige og lidt hurtigere modnende årgange:
2012, 2011, 2009, 2007, 2000

Klassisk er det nye sort

Jeg besøgte en god håndfuld producenter, mine egne og en stribe potentielle nye, og smagte alt det vin på restaurant og vinbar, jeg kunne slippe afsted med. Jeg smagte ikke en eneste fejlbehæftet vin og kun 2-3 halvdårlige vine, ellers smagte jeg kun gode og en hel del rigtige gode vine. Både bundniveau og topniveau er enormt højt i Piemonte. Priserne på Barolo og Barbaresco stiger en del, men vinene er stadig betydelig billigere end jævnbyrdige vine fra Bordeaux og Bourgogne. Men de gode køb gøres i Roero, Langhe Nebbiolo, Barbera D’Alba/Asti, Dolcetto og måske mere overaskende i hvidvin på Arneis og lokale mousserende vine. Der laves i stigende grad rigtig gode mousserende vine på Champagnemetoden i Piemonte, og de er meget rimeligt prissatte både i butikker og på restaurant – 45 kr. for et godt glas mousserende vin. Jeg er glad for producenter som Rocche dei Manzoni, Contratto, Ettore Germano, Deltetto m.fl.

Hvidvinene på Arneis bliver også bedre, nye teknikker og bedre produktionsapparret har gjort mange vine friskere og mere aromatiske. De bedste er herlige sommervine, som spiller fint med italiensk antipasti, men pas på du risikere at blive flået for 26-30 kr. for et godt glas Arneis på restauranterne. Jeg kan godt lide Livia Fontana, Vietti, Cascinna Ca’Rossa, Almondo m.fl.

vejskilteMen når det er sagt, så er det rødvinene der er hovednummeret i Piemonte, og her fortsætter den klassiske trend, som har hersket i dette årtusinde. Der bliver længere og længere imellem de meget fadprægede vine, og selv de mest legendariske modernister har skruet kraftigt ned for de nye fade. Barrique er igen blevet en bandeord i Piemonte, den gode gamle Bartolo Mascarello fryder sig i graven. Generelt fornemmer jeg en øget fokus på at gøre vinene lidt lettere, friskere og saftigere. De første røde 2015’ere er dukket op, det er en stor og fyldig årgang som hos Guido Porro i Serralunga har givet basisvinene mere krop og en blødere struktur end normalt. Jeg smagte flere gode 2014’ere, men det er en lettere årgang med knap så komplekse vine. Til gengæld er der stadig masser af fremragende 2013’ere på markedet. Det er en fremragende årgang for Barbera, som kombinerer en dyb frugt med rigtig god friskhed. Ca’Rossas Nebbioloer fra 2013 er fremragende klassiske, saftige og mineralske vine. Monpissano Riserva er finalen til 3 glas i Gambero Rosso, og vinen kan dermed give Angelo og Stefano en stjerne for at have opnået 3 glas 10 gange. Det er der kun en anden producent i Roero, der har præsteret.

2013 Barolo bliver først frigivet næste år, men der snakkes om en årgang på niveau med 2010. Mens vi venter, så kan vi hygge os med de to fine årgange 2011 og 2012. 2011 er varm årgang, som har givet fyldige, bløde og nemt drikkelige vine, som smager herligt nu. Porros 2011’ere er fremragende og næsten udsolgt, og jeg smagte mange fine vine fra producenter som Rocche Costamagna, Silvio Grasso, Francesco Rinaldi, Livia Fontana og mange flere.

2012’erne har mange af de samme egenskaber, men har lidt mere struktur. Vinene er lidt mere tanninholdige vine, og de kan derfor gemmes længere. Porros Barolo Lazzairesco 2012 er fremragende klassisk Serralunga Barolo, og jeg købte alt hvad jeg kunne få fingrene i. De kommer hjem i oktober sammen med mindst et nyt hus – glæd jer. Nå ja skulle man få lyst til et godt glas Barolo på restaurant i Piemonte, så slipper du som regel med 7-10 euro. Det du giver for et glas tarveligt husvin i DK!