The Usual Suspects og de 10 evige retter

Det eneste der ikke for alvor har ændret sig i Piemonte er restauranterne, selv om der er kommet en del nye til, og heldigvis for det. Piemonteserne gider ikke dårlig mad, og derfor er der også langt mellem dårlige restauranter og turistfælder. Maden er god, enkel og solid og lavet på gode lokale råvarer, og så er det rimelig billigt. Mange steder kan du klare en antipasti og en pastaret for 130-170 kr. og 5-6 retters menuer kan klares for 225-350 kr. Piemonteserne er verdensmestre i kødrige antipasti, pasta og risotto, eneste anke er at køkkenet kan savne lidt friskhed og grønt. Når du spiser der i 14 dage, så støder du på de samme 10 retter igen og igen: Vitello Tonnato, Carne Cruda, Tajarain al Ragu, Gnocci, Ravioli del Plin, Brassato al Barolo, Tagliatta di Fassone etc. Men de smager jo godt.

pizzaVi fik tjekket en håndfuld nye steder ud, men på grund af vanens magt og et par frokostlukkede døre blev det alligevel mange af The Usual Suspects vi besøgte. Årets favorit blev Bovio i La Morra, hvor vi spiste to aftener. Vi testede både tastingmenuen og a la carte. Bovio er traditionelt og klassisk piemontesisk køkken i den lidt finere ende. Udsigten er ren verdensklasse, betjeningen sød og kompetent, og vinkortet er fremragende og meget rimelig prissat. Tastingmenuen er det rigtige valg første gang på Bovio. Seks retter med valgmuligheder på pasta, hovedret og ost eller dessert til 350 kr. Det er ultraklassisk med Vitello Tonnato, Carne Cruda, en fremragende lille svampetærte med ostesovs, Ravioli eller Risotto, braiseret okseskank eller babyged( tag den!), men a la carte kortet byder også på fremragende ting som salat med en hel stegt vagtel, vagtelæg og sort trøffel, canneloni med braisseret and og trøffel og friterede Karl Johan svampe til hovedret (vores tjener så meget underlig ud, da jeg foreslog at de lavede en lille dip til svampene). Drak blandt andet en glimrende Barolo 2005 fra Bovios egen vingård til sølle 60 kr. glasset. Et andet hit i La Morra er Perbaco Pizzeria, som laver fremragende autentiske napolitanske pizzaer, serveret al fresco i en en hyggelig baggård med udsigt.

Blandt de andre Usual Suspects var La Speranza i Farigliano og Enoclub i Alba de bedste. La Speranza er et lille ydmygt sted drevet af Maurizio og frue, hvor maden barer smager skide godt, fremragende Vitello, pasta og desserter og så er parret søde og hyggelige. Enoclub er knap så hyggeligt, men mere internationalt og livligt. Maden er god bl.a. en god antipasti med rå pølse fra Bra, ristet brød, salat, ricotta og frisk trøffel og super lækker secondi med tynde skiver blodrødt Fassone kalvekød og grillede grønne pebre. Masser af fin vin på glas og store vine på flaske. Det blev også til frokost på et par Monforte klassikere La Salita og Grappolo D’Oro. Jeg synes ikke helt Salita er hvad den har været og omgivelserne er ikke særligt prangende. Grappolo D’Oro midt på Torvet i Monforte er en institution, maden er fin og servicen er stresset, men det er bare et fedt sted at se livet passere forbi. Her føler man, at man sidder midt i Piemonte, så drik et ekstra glas vin, den er billig og brødrene Rinaldi har styr på druesaften.

 

centro storicoNye oplevelser og vigtigheden af den rigtige base

Blandt de nye restauranter vi besøgte var de bedste oplevelser Villa Amelia i Bennevello og Centro Storico i Serralunga af vidt forskellige årsager. Villa Amalia er et smukt og smukt beliggende Relaix & Chateaux med 1 Michelin Stjerne. Menuerne koster 400-650 kroner, og det er i den billige ende for stjerne mad. Vi gik a la carte og fik fremragende Vitello, gode pastaretter og udmærkede hovedretter plus, hvad der hører med af lækre appetizers og petit fours. Gode vine på glas til næsten samme pris som på de almindelige restauranter, så 3×3 retter + det løse og 7 glas vin satte os godt 1800 kroner tilbage. Det er billigt for en rimelig god Michelin oplevelse, selv om vi vil foretrække Bovio. Centro Storico i Serralunga D’Alba er en institution og den mikroskopiske restaurant i 2 plan er mere en vinbar end en restaurant, maden er ganske udmærket, men det er vinen og den excentriske Alessio som trækker vinnørder fra hele verden til stedet. Det er fedt sted at side, Alessio har i den grad styr på vinen, og lad bare ham styre slagets gang. 4-6 personer og en taxa frem og tilbage, så er der mulighed for en unik vinøs oplevelse.

Blandt de mindre overbevisende nye oplevelser var to lokale Castiglione Falletto restauranter. Le Torri er Castigliones fine restaurant, men maden er på det jævne, og vinen er til tider lidt dyr – Le Torri generelt dårlig value sammenlignet med konkurrenterne. Locando del Centro er et mere rustikt og ydmygt sted, hvor vinkortet ikke findes, du kan kigge på hylderne. Det er kun lokal vin fra Castiglione, men når kan man byde på navne som Cavalotto, Vietti, Livia Fontana m.fl. så går det nok. Maden er på det jævne og servicen er til den sløve side, men med 6 retter og et glas vin til 225,- kr. så er det svært at blive rigtig sur. Castigliones nye restaurant L’Argaj var desværre lukket, så den må vente til næste år.

De lidt lunkne restaurantoplevelser i Castiglione understreger vigtigheden af at vælge den rigtige base for ferien i Piemonte. Mad og vin er det vigtigste, og det ikke sjovt at være afhængig af at skulle køre frem og tilbage fra restauranterne hver aften, så vælg den rigtige by at bo i. Monforte D’Alba er måske det mest oplagte valg, og et fedt sted, hvis det er din første tur til Piemonte. Der er masser af overnatningsmuligheder i Monforte og byens torv og de stejle gader bagved har en unik charme. Det fede ved Monforte er at der er masser af fine restauranter i centrum ( Da Felicin, Grappolo D’Oro, La Salita, Dei Catari og et par nye jeg ikke har tjekket ud endnu) og en håndfuld vinbarer ført an af fascinerende La Saracca, som er bygget ind i tre 400 år gamle huse i en unik kombination af rusten stål, træ, glas og rå sten – en visuel og vinøs oplevelse. Hvis du kun har 3-5 dage, så behøver du ikke bevæge dig uden for Monforte – der er også mange gode vinproducenter i byen. Men Monforte er også den mest turistede af de små landsbyer.

monforte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

La Morra er en anden fremragende mulighed. Masser af god vin, vinbarer og flere gode restauranter bl.a. Bovio og Pizzariaet Perbaco. Samtidig får du en af verdens bedste udsigter. Barolo by er også en mulighed med flere restauranter og vinbarer, men byen har aldrig rigtig fænget mig, alternativt er Neive i Barbaresco området også en rigtig smuk og hyggelig by med et par gode restauranter. Jeg synes det mest charmerende er at bo i en af de højtbeliggende vinbyer, der er noget beroligende i at være omgivet af vinmarker. Når det er sagt, så elsker jeg Alba, og det er også en god base med masser af restauranter, vinbarer og trøffelbutikker. Det er en smuk og hyggelig by, og så kan man jo køre ud til vinbønderne og spise frokost i landskabet. Bare se at komme afsted!

vitelloKonens Vitello Tonnato Top 10 – 2016

Vitello Tonnato er en af de mest ikoniske Piemontesiske retter, og retten er måske det første eksempel på fusionskøkkenet. Det har taget en gal eller meget sulten husmor at udvikle den ret. Jeg forestiller mig, at hun har kigget ind i et tomt viktualierum, hvor der har ligget et stykke kalvekød fra søndagens frokost i det ene hjørne og en dåse tun i det andet hjørne, og så har hun tænkt, hvad fanden jeg prøver sgu.

Det er min kones favorit ret og jeg sendte hende ud i forbrugernes tjeneste og her er hendes top 10

  1. Villa Amelia, Benevello
  2. La Speranza, Farigliano
  3. Bovio, La Morra
  4. La Salita, Monforte D’Alba
  5. Enoclub, Alba
  6. Locando del Centro, Castiglione Falletto
  7. Centro Storico, Serralunga D’Alba
  8. Osteria Vicoletto, Alba
  9. Grappolo D’Oro, Monforte D’Alba
  10. Le Torri, Castiglione Falletto