Min årlige tur til Piemonte startede denne gang i verdenst sejeste bil – Federico Scarzellos hvide Fiat Panda årgang 1993. Lad jeg ikke snyde af den lidne størrelse og det faktum, at det er verden mest beskidte bil. Panda’en er sej, den kan ikke slåes ihjel og det hvide lyn klarer de snævre og stejle markveje i Barolo og omegn perfekt.

Federico på “Vigna Merenda” marken

Vi startede “The Panda Ride” med inspicere Federicos nye kælder, et årelangt projekt som ender med en topmoderne energi uafhængig løsning. Den unge mand får nu endnu bedre muligheder for at fortsætte sin kompromisløse jagt på kvalitet, samtidig med at der bliver plads til flere af det mystiske projekter, han kaster sig over fra tid til anden.

På vinsiden er alt ved det gamle. Scarzellos 2006 Baroloer er store klassiske Baroloer, som stadig kræver lang tid i kælderen. I 2007 skinner kompromisløsheden igennem igen. Næsten alle topproducenterne har lavet deres topcuvéer, Federico synes årgangen var lidt for varm og slap, og han har deklassificeret alt Barolo Sarmassa “Vigna Merenda” 2007 til den almindelige Barolo. Den almindelige Barolo 2007 dukker op i efteråret, og det bliver en herlig frugtig, fyldig og mere lettilgængelig Barolo, som vi kan drikke mens vi venter på 2006 modner. Pa Barbera-siden ser 2009 superiore rigtig fornuftig ud, koncentreret, intens og klassisk Barbera fra Barolomarken “Vigna Merenda” – et flot miks af den potente 2007’er og den mere elegante 2008.

Herefter trillede Pandaen op i til Novello for at besøge Peter Weymer og Romy Gygax fra Cascina Ebreo. Cascina Ebreo er en af Piemontes bedst bevarede hemmeligheder, det fuldstændig kompromisløse par bag vinene laver kun 8000 flasker om året og frigiver først vinene, når de er 7-8 år gamle. Det blev til en rustik frokost, mens det kæderygende par, flankeret af deres tre veltilpasse hunde, indviede mig i deres skæve verden. Cascina Ebreo består af 2 hektar på Barolomarken Ravera, som giver kølige, elegante og komplekse vine. Parret laver naturlige vine, men gider ikke hysteriet omkring biodynamikken. De to røde 2005’ere, som netop er blevet frigivet fremstår som klassiske, elegante vine med en markant struktur. “Baroloen” Torbido er min favorit med sin klassiske kølig næse med roser, skovjordbær, tørrede figner, jod og mineraler. Smagen er kølig og velbalanceret med et markant tanninbid og en meget lang eftersmag. Det er virkelig god Barolo fra en mark som giver nogle af Barolos mest elegante vine.

Apropos elegante vine, så nåede jeg også lige et kort besøg hos Giuseppe Rinaldi i Barolo. Her har datteren Marta efterhånden taget over fra ikonet “Beppe” Rinaldi. Det har blot betydet ganske små justeringer, og om muligt så er vinene blevet et lille hak bedre, de fremstår måske lidt renere og mere præcise i udtrykket. I min optik laver Marta Rinaldi og Maria Teresa Mascarello Piemontes bedste vine. Martas Langhe Nebbiolo er lidt af et insider tip, det er en lille Barolo som udklasserer mange gode producenters almindelige Baroloer. Gem den i 4-5 år og der er store oplevelser i vente. Rinaldi har med årgangene 2004,2006 og 2007 placeret sig allerøverst i hierarkiet, når det gælder italienske og internationale anmeldelser. Men det rager dem en papand, her laver Marta vin, som man altid har gjort, og man sælger til gamle trofaste kunder fremfor pointhungrende rigmænd og importører. Martas 2008 Baroli er lige blevet frigivet, og det ser meget lovende ud, en kølig og klassisk årgang som matcher Rinaldi stilen perfekt. Barolo bliver næppe mere elegant og burgundisk end Canubi-Ravera 2008, fantastisk floral næse med roser, viol, røde bær og en udtalt mineralitet – puha hvor det allerede smager og dufter fantastisk. Brunate – Le Coste 2008 er i vanlig stil mere mørk og lukket, den skal bare gemmes langt væk (2020 eller senere).

Almondos Brico del Cileigie i aprilregn

Efter turen rundt i Barolo tog vi til de mere ydmyge Monta i Roero og Giovanni Almondo. Her er der  langt mellem  turisterne, de fleste vinbønder laver billigt skrammel og navnet Roero sælger ikke ligesom Barolo billetter. Hvis man vil have opmærksomhed, så må lave ualmindelig god vin til rimelige priser. Det er også devisen hos Almondo. 75% af produktionen  er hvidvin på Arneis, topvinen Brico del Ciligie regnes for Piemontes bedste Arneis. Den nye 2011 årgang er blød, fyldig og meget aromatisk, herlig sommer hvidvin. Men jeg er faktisk endnu mere imponeret af rødvinene, som også har givet international berømmelse. 2008 Roero Riserva er en flot, fast og kompleks moderne Nebbiolo, og kåret som den bedste vin nogensinde fra Roero af “The Wine Advocate”. Den nye årgang af Roero Bric Valdiana er ikke langt efter, 2009’eren kombinerer 2007’erens frugt og fylde med 2008’erens friskhed og elegance – herlig Nebbiolo, som kan drikkes forholdsvis ungt. 2010 Barbera Valbianchera er andet kommende hit – saftig, fyldig og potent Barbera fra lille enkeltmark. Almondo er i topform og man udvider gradvist produktionen for at efterkomme den store efterspørgsel.

Lidt om årgange:
Efter endnu en rundtur i Piemonte og snak med en masse vinbønder, restauratører og vintifosi, så er her lidt tips om de seneste årgange:
2011: Lidt af en freak årgang, meget varm sommer/efterår gav tidlig høst og meget alkoholrige vine, især Barbera. Forvent voldsome, fede og ret tunge Barbera.
2010: Tegner til at blive en fantastisk årgang med den rigtige kombination af koncentration og friskhed. De mindre vine smager godt og for Barolo bliver det nok kæmpestort. Ifølge Federico Scarzello er det det bedste materiale han nogensinde har høstet.
2009: Fin lidt varmere årgang, rigtige flotte vine i Roero og Dogliani. Langhe Nebbiolo viser også lovende takter flere steder.
2008: Vanskelig årgang i Barolo for de tidligere modnende druer pga af dårligt vejr slut september. Potentielt fantastisk for Nebbiolo, hvis man turde vente med at høste. Kølig klassisk årgang med lang modningsperiode og sen høst.
2007: Meget varm årgang dog ikke med 2003’s problemer. Super årgang at købe mindre vine i eksempelvis Langhe Nebbiolo, Roero og basis Barolo. Top Barolo er meget koncentreret, fyldig og usædvanlig blød – det må være en smagssag, jeg foretrækker 2008 og 2006.
2006: Store, mørke og koncentrerede Baroli – virkeligt et topår med stort gemmepotentiale
2005: Lidt af et insidertip. Klemt inde mellem 2 lidt varmere årgange, så byder 2005 på masser flotte og elegante Barolo og Barbaresco, som kan fåes billigere end de nyere årgange. Eksempelsvis Scarzellos Barolo Vigna Merenda.
2004: Varm men velbalanceret årgang, hvor vine på alle niveauer smagte godt, gode basis Baroli og Barbaresco begynder at åbne op.

På Restaurant i Piemonte
Piemonte er et af de bedste steder i verden, at gå på restaurant. Vinpriserne er fantastisk og man får masser af god mad til meget rimelige penge. 30-40 euro er typisk for 5-6 retter. Nu har jeg spist på temmelig mange restuaranter i Piemonte over de sidste 5-6 år, og i år kørte jeg lidt træt i de meget enslydende menuer, det meget rustikke køkken og den noget gammeldags præsentation. Jeg synes de trænger til et spark bagi og en tur rundt i verden. Det Piemontesiske køkken fortjener at blive nyfortolket og moderniseret lidt, råvarerne og traditionerne er jo på plads. men tag ikke fejl, man spiser og drikker fantastisk i Piemonte. Her er konklusionerne fra denne tur:

Locanda del Arco, Cissone
Fantastisk hyggelig lille restaurant i en lille flække på stejl bjergtop. Ejeren Giuseppe er fantastisk vinkyndig, enormt behagelig og meget gæstfri. Vinkortet er et af de bedste og billigste i Piemonte, fantastisk Baroloer fra 2007 til 1982. Jeg drak en forbavsende ung og meget fin 1989 Elio Grasso til 120 euro. Maden er meget old school og rustik. Min hovedret med kanin var glimrende og pastaretten med and var rigtig god, men flere af de andre retter var meget tunge og kedeligt præsenteret. Måske vi ramte dem på en dårlig dag…Stedet er under alle omstændigheder et besøg værd og der er også fine og billige værelser, med en rigtig fin morgenmad.

http://www.lodarc.com/ita/Ristorante_Home.aspx

Trattoria Marsupino, Briaglia
Denne turs bedste madoplevelse. Briaglia er endnu en lille flække, men lidt længere væk fra Barolo i nærheden af Mondovi. Marsupino byder på et lidt mere varieret menukort med stor fokus på indmad. Menuen stod bl.a. på en fremragende servering med tatar og carpaccio i en lidt opdateret version, vi fik også smagt en flot hjemmelavet skinke, en forårsfrisk gang ravioli med asparges og meget velsmagende grillet gedekid. Frokosten sluttede med flot modnede oste og den bedste semifredo torrone jeg har fået. Vinkortet er fremragende og rimeligt prissat, især er der mange gode muligheder på glas. Rocche dei Manzonis meget fine champagnetype Riserva Elena 2007 til 5 euro, og jeg kunne slet ikke stå for et sæt Gaja Barbaresco 2004 og Sassiscaia 2004, 2 pænt store glas for 40 euro, det kan ikke gøres billigere. Gaja vandt klart den duel, fremragende vin. Servicen på Marsupino er nok den bedste og mest hjertelige vi nogensinde har fået i Piemonte. Kør endelig den lille omvej og overnat evt. på restauranten.
http://www.trattoriamarsupino.it/ita/index.asp

Caffe Umberto/Enoclub, Alba
Dobbeltrestaurant på Piazza Savona midt i Alba. Enoclub er den mere klassiske piemontesiske restaurant i kælderen, mens Caffe Umberto er en mere uformel “tapas” orienteret bar/restaurant. Vi satte os i baren og fik fremragende spansk skinke (Joselito Iberico), glimrende vitello tonnato, en udmærket burger og flot blodrødt Tagliata di Vitello Fasano (tynde grillede skiver af Piemontes fantastiske kalvekød med grillede pebre og lidt kartoffel). Maden var glimrende, vinkortet rigtig fint og servicen ikke eksisterende. Men kig forbi, hvis du er kørt træt i de helt klassiske retter

http://www.caffeumberto.it/caffe-umberto/ita/chi-siamo.asp

Torino
Er altid hoppet udenom Torino Piemontes formelle hovedstad, men denne gang skulle det være og jeg havde fået ekspert hjælp af unge Stefano Almondo, som bor midt i centrum. Torino kan på alle måder varmt anbefales. En stor hyggelig bymidte med masser af restauranter, butikker og chokolade caféer. Imponerende gamle bygninger og masser af historisk vingesus, der går tilbage til romertiden. En herlig by at trille rundt i og tag endelig på det fantastiske marked, jeg aldrig set et mere imponerende udvalg af frugt og grøntsager. Men tænk ikke over priserne, så bliver man deprimeret over at være dansker. Hvad siger du f.eks. til 1 kg økologiske sicilianske citron til 1 euro eller 1 kg San Marzona tomater til 2 euro??

vi spiste lidt uformelt, men her er et par gode tips

Gramsci Restaurant, Via Gramsci 12
Moderne funky pizzeria med lidt pasta og antipasti. Virkelig gode pizzaer fra brandefyret ovn, og 8,5 euro for en Margarita og en lille fadbamse, det er svært at blive sur over. Og så er det stedet, hvor de unge smarte italienere kommer for at blive set, og det er mændene der er de mest forfængelige…Sjovt at sidde og kigge på i dansk bonderøvs outfit.

Enoteca Parlapa, C. Sa Principe Eugenio 17
Herlig vinbutik med et rigtig godt traditionelt køkken. Ejeren er lidt af en spasmager, men enormt vinkyndig. Vinkortet er kæmpestort med masser af sjove ting og 700 forskellige spirituosaer. Vi fik den bedste vitello tonnato, fremragende hjemmelavet Lardo (lufttørret svinefedt), gode pastaretter og så skulle unge Stefano Almondo vise sit mod med en tallerken Granello, smørstegt klokkeværk fra får. Så modig er jeg ikke, men det smagte efter sigende glimrende. Parlapa er en sjov og velsmagende oplevelse, som varmt kan anbefales.

http://www.parlapa.com/