Jeg ved ikke hvordan du har det, men den klassiske vinanmeldelse hænger mig langt ud af halsen. De fleste vinanmeldelser er gabende kedelige, og de værste eksempler er grotesk irrelevant ordonani, hvor vin tillægges egenskaber og kvaliteter, som er helt ude i hampen.

I mine yngre dage slugte jeg alle anmeldelser, men det er yderst sjældent at jeg gider at læse anmeldelser idag. Hvordan har du det ?

I min optik bliver mange af anmelderne irrelevante og anmeldelserne forudsigelige. Parker har længe stået for skud, og det kan virke absurd at bruge en pointsystem, hvor man uddeler point til vinens farve og i den grad lægger vægt på koncentration. Jeg kan slet ikke forene mig med de overmodne og højoktane vine som er resultatet af det system. En del af de nyere anmeldere har ligeså store udfordringer, som f.eks. Allan Meadows og hans magasin Burghound, som er helt urimelig fastlåst og forudsigelig i sin pointgivning. Meadows er en kæmpe kapacitet på Bourgogne, men når du har læst Burghound et par år, så kan du stort set gætte hvad han vil give samtlige vine i den nye årgang, og han giver altid Grand Cru højere point en 1. Cru – sådan er virkeligheden altså ikke altid.

Det har altid undret mig at stort set samtlige vinanmeldelser går uden om emnet vin og mad, er det ikke noget af det aller vigtigste hvordan vinen fungerer med mad og til hvilken mad?

Jeg overvejer meget om jeg skal fortsætte med at anmelde vin, og hvordan jeg i så fald undgår at falde i samme fælde. Skal man droppe pointsystem, glas og stjerner helt?

parkerEller skal man bare ændre kriterierne og flette vinens egenskaber i forhold til mad ind i anmeldelsen?

De ting jeg idag ligger mest vægt på, når jeg bedømmer en vin er:
Drikbarhed – er vinen saftig, frisk og læskende? Får jeg lyst til at drikke et glas mere eller hele flasken
Regional karakter – Dufter og smager vinen af den/de brugte drue/druer og det område den kommer fra
Kompleksitet – Har vinen flere lag og byder den på forskellige oplevelser i takt med den får luft og stiger i temperatur

Skal man også tage højde for vinens pris og dermed value for money eller skal det være et selvstændigt punkt?

Jeg spiller bolden over til dig. Hvad synes du?

Deltag i debatten her eller på min facebook profil