Her er tre top aktuelle opskrifter på lette snacks/appetizerer, som fungerer fremragende til Champagne og til Dronningens Nytårstale.

Vi har både taskekrabbe, røget laks og søkogte rejer i butikken, og masser af Champagne der passer til. En god  fyldig champagne med noget friskhed vil fungere godt til alle snacks’ene, men kan også vælge en snack ud og matche den med den perfekte Champagne.

 

Røget laks, rygeost, ristet rugbrød:
100 røget Rossini Laks, finthakket
2 spsk finthakket agurk
1 spsk rygeost
1 spsk grov sennep
Friskkværnet peber
Revet peberrod
4-8 tynde skiver ristet rugbrød

Rør laksen sammen med rygeost, sennep og agurk og smag til med peberrod og peber. Fordel massen på tynde skiver ristet rugbrød (Dryp tynde skiver gammelt rugbrød med lidt rapsolie og bag dem i ovnen ved 225 grader, til de bliver lysebrune og sprøde, ca. 5-7 minutter)

Champagnematch: Frisk Pinot Noir domineret Champagne – f.eks. Hugues Godme Blancs de Noirs Grand Cru

 

Taskekrabbe, Guacamole, Nachos
100 g frisk taskekrabbe eller kamchatkakrabbe
4 spsk hjemmelavet Guacamole:
2 modne avocadoer
Saften af ½-1 lime
½ fed presset hvidløg
salt og peber
røget paprika til pynt
8 runde Nachos

Lav Guacamolen først. Hak avocadoerne groft, pres limesaft udover og drys med salt. Mos avocadoerne og smag til med hvidløg, salt, peber og evt. ekstra lime. Rør krabbekødet op i 4 spsk Guacamole, anret det på Nachos’ene og drys med paprika.

Champagnematch: Fyldig lagret Champagne evt. med oxidative noter – f.eks. Brun Servenay Exhilerante 2006

 

Rejer, mayo, toast
100 g søkogte håndpillede rejer
4 spsk hjemmerørt mayonaise
1 spsk friskhakket dild
Lidt citronsaft
Salt og friskkværnet peber
4-8 tynder skiver ristet hvedebrød

Grill eller rist hvedebrødet, smør brødet med mayonaise. Vend rejerne med dild og smag dem til med citronsaft, salt og peber. Anret rejerne ovenpå det ristede brød.

Champagnematch: Let og frisk champagne med sødmefuld frugt – f.eks. Mousse Fils Effusion Brut Rosé