Godt Nytår til alle

Beklager den lange radio tavshed, juletravlheden drænede kreativiteten lidt.

i 2011 bliver alt bedre, flere indlæg, flere opskrifter, mere sol, mindre gæld, bedre kondi….. well maybe not, men intentionerne er der. Vil starte det nye år med at kigge tilbage på de bedste vine fra 2010. 2010 var et lidt underlidt vinøst år, hvor der var mange skuffelser blandt de helt dyre vine, men store overraskelser bl.a. vinene fra lidt mere upåagtede producenter og områder.

Nedenstående top ti liste er en liste over de største vinoplevelser jeg havde i 2010, det er ikke nødvendigvis de ultimativt bedste vine jeg smagte i 2010, men derimod de 10 vine, som jeg synes flyttede noget for mig og gav nogle overraskende gode oplevelser:

1) Souverain Cabernet Sauvignon 1975, Napa Valley, Californien (93 point), Bern’s Steakhouse, Tampa, Florida
35 år gammel Californisk Cabernet Sauvignon, som stadig smager som en drøm. Elegant, kompleks og meget Bordeaux agtig, der er bare næsten ingen Bordeaux’er fra 1975, der stadig er i live. Fantastisk næse med cedertræ, læder og skovbund i forfald, velbalanceret smag og en fin finish. På ingen måde en dyr eller legendarisk Californisk vin, vinen kostede oprindeligt 7-8 dollars, desto mere imponerende er det den er stadig er i form efter 35 år (smagt 2 gange i 2010). Interessant at en forholdsvis billig vin kan levere sådan en oplevelse, en anden interessant pointe er at vinen blot holder 13% alkohol, set i forhold til de moderne Californiske vines 14,5-15,5%. Jeg tvivler på at de holder i 35 år, høj alkohol, lave høstudbytte og høj ekstraktion er dybt overvurderet og give ikke nødvendigvis gode og langtidsholdbare vine!

2) Bartolo Mascarello Barolo 2005, Piemonte (96 point), Adriat Vinimport
Måske årets ultimativt bedste vin. Fantastisk klassisk Barolo fra den undervurderede årgang 2005.  Lys, feminin og herligt befriet for nyt fad.  Toner af skovjordbær, roser, marcipan og kamfer, og en fantastisk finish med perfekte Nebbiolo tanniner – masochisme på 1. klasse. 2006’eren er måske ultimativt bedre, men ikke helt så charmerende.

3) Hermann Dönnhoff Riesling Spätlese trocken Nordheimer Dellchen 2004, Nahe (95 point), DWC vin
Meget tæt på den ultimative Riesling oplevelse. Ultrapræcis, mineralsk og stenet tør Riesling med alle de klassiske dyder. Fantastisk læskende og madvillig hvidvin, og usædvanlig meget vin for pengene.

4) Chateau Cos D’Estournel 1996, St. Estephe, Bordeaux (95 point)
Uhh…..Cos sma ger altid godt. Klassisk rustik St. Estephe af bedste skuffe, fantastisk næse med solbær, blyant, cedertræ og våd skovbund og perfekt balance og en lang finish med markante tanniner. Smager godt nu og de næste 20 år.

5) Rudolf Fürst Spätburgunder “Hunsrück” 2007, Franken, Tyskland (94 point)
Noget af det bedste Pinot Noir jeg har smagt udenfor Bourgogne. En imponerende kombination af lys farve, sarte røde bærnoter og lav alkohol på den ene side og så en markant mineralitet, en intens syre og en lang eftersmag på den anden side. Stor vin, men det er heller ikke gratis, godt 500 kr. ved staldøren.

6) Domaine Castell Silvaner Schlossberg Grosses Gewächs 2008, Franken, Tyskland (92 point)
Det er ingen hemmelighed at den undervurderede og udskældte Sylvaner/Silvaner drue er en af mine favoritter, især i kraft af de frankiske Silvaneres evner som madvine. Det her er den bedste jeg har smagt, fantastisk fyldig næse med gul pære, kvæde, nødder, en anelese smør og røg. Struktur som en god Chardonnay og en meget fyldig og lang smag, som bevarer druens læskende kvaliteter.

7) Chateau Gruaud-Larose, St. Julien, Bordeaux (93 point)
Årets bedste næse, vin kan ikke dufte bedre, cedertræ, solbærbusk, blyant, svampe og læder. Smagen kan ikke helt følge med, men er fin typisk for klassisk Bordeaux.

8) Montervertine Rosso 2007, Toscana (92 point), Atom Wine
Mit første møde med denne specielle højtbeliggende ejendom Radda i Chianti. Meget egenartig og forholdsvis streng stil, kølig, fokuseret og fascinerende fast vin på Sangiovese. Flot koncentration, befriende lav alkohol og stort gemmepotentiale

9) Domaine Pegau Chateauneuf-du-Pape “Cuvée Reserve” 2000 (94 point), Bergman Vin
 Havde næsten opgivet det sydlige Rhône, det smager ofte for sødt og for meget af svesker, oliven og lakrids. Det her er klassisk Chateauneuf-du-Pape i en flot landlig stil, med god balance og fornuftig alkohol.

10) Osoyos Larose 2001, British Columbia, Canada (92 point)
Årets sidste vin var lidt af en overraskelse. Fra et ørkenområde øst for Vancouver i Canada. Et fælles projekt for Canadiske Jackson Triggs og Gruaud-Larose fra Bordeaux. Blød og lækker Merlot domineret blend, som smager som et kryds mellem Bordeaux og Californien

Årets skuffelse: Henschke Hill of Grace 2001

Konlusion: Det var et år hvor de dyreste vine skuffede, og jeg bliver mere og mere træt af hundedyre og overekstraherede specialcuvéer. Koncentration og høj alkohol tiltaler mig mindre og mindre. Det vigtigste for mig er vinens drikbarhed, har jeg lyst til at drikke mere, er den læskende, saftig og er der nok lag i til at holde min interesse gennem en hel flaske?