BACK TO BASICS I – FISK, TOMAT, FENNIKEL

Home/Alle indlæg, Mad/BACK TO BASICS I – FISK, TOMAT, FENNIKEL

BACK TO BASICS I – FISK, TOMAT, FENNIKEL

Kender du det med at stå og stirre fortabt ind i køleskabet eller ned i supermarkedets køledisk, hvad fanden skal vi have og spise?

Panikken breder sig, de biologiske eksperimenter man har sat i verden begynder og råbe, og blodsukkeret falder til faretruende niveau og det er lige før man smelter helt ned..

Resultatet bliver at man hopper i en af de 5 klassikere, som man har lavet hver eneste uge gennem, hvad der virker som en evighed – gab!

Jeg magter ikke synet af de retter længere, der skal noget nyt. Så jeg har kastet mig over at lave nogle nye retter, det skal være enkle, velsmagende retter, som ikke tager for lang tid. Jeg vil kun bruge 3-4 primære råvarer – altså Back to Basics!

Her  er første eksperiment:

Fisk, tomat, fennikel

ingredienser:
500-600 g. fisk (rødfisk, multe, knurhane eller hvad der nu er i sæson, gerne med skind)
250 g San Marzano tomater
2 hele fennikel
1 løg
4 fed hvidløg
God olivenolie
Havsalt og peber

Fyr op under grillen eller et bål. Pak hvidløgene i folie og smid dem på grillen, mens den varme op. Del fennikel i kvarte og gem topskuddene til pynt, vend dem i lidt oliven og krydr med salt. Flæk løget på langs og lad skallen sidde på. Smid tomater, løg og fennikel på grillen, løg og tomat skal forkulles pænt på begge sider, fennikel skal bare have pæne grillmærker på alle sider. Tag fennikelen af og læg dem i et ovnfast fast, dryp med ekstra olie og giv dem 20 min i ovnen ved 200 grader. Tag tomat, løg og hvidløg af grillen, fjern skal fra løg og hvidløg. Hak løg og hvidløg groft og smid det i en varm gryde med 2-3 spsk olie, lad det simre i 2-3 minutter, tilsæt tomaterne og lad det simre 15 min.

Skær fisken i fire stykker og krydr den godt med salt og peber, når der er 5 minutter igen på fennikel og tomat, så steg fisken i olivenolie. 3-4 min på skindsiden, vend den om og tag panden af blusset, den skal kun have ca 1 min på den anden side. Blend tomatsaucen med en stavblender, smag til med salt, peber og evt mere olivenolie. Anret fisk, fennikel og tomatsauce på en tallerken og pynt med fennikeltoppe og lidt olivenolie.

Vin: Kræver en lidt fyldigere hvidvin med en smagsprofil som matcher tomat og fennikel. Italiensk Vermentino, Suavia Soave Monte Carbonare kr. 179,- eller hvid Rhône fra Usseglio Les Claux 2015 kr. 159,-

 

About the Author:

Michael Poulsen
Vinpusheren, Michael Poulsen, er forfatter til de tre anmelderoste og prisvindende ”Vinpusher” kogebøger, og han har også skrevet artikler til en række danske medier. Michael har uddannet sig på the Wine and Spirit Education Trust i London og har arbejdet 15 år i vinbranchen. I dag driver Michael sin egen butik Vinpusheren i Højbjerg ved Århus.

Leave A Comment

Denne hjemmeside bruger et par enkelte cookies til bl.a. statistik. Læs mere Det er OK