Barbera var oprindeligt den store arbejdshest i Piemonte. Den vildt voksende druesort er i stand til at levere skræmmende høje udbytter resulterende i tynde, syrlige og uinteressante vine. Derfor blev Barbera også længe betragtet som en underlødig drue, som skulle dække massernes behovfor billig vin. Men druen har oplevet en vældig opblomstring i Piemonte gennem de sidste 20-30 år, ført an af pionerer som Giacomo Bologna, Elio  Altare m.fl. som begyndte at lave fadlagrede luksus Barbera’er, enkelmark Barbera’er etc. og i dag findes der masser af fremragende Barbera på markedet.

 

Vi besluttede os for at tage pulsen på Barbera og samlede et bredt udvalg.

12 Barbera’er fra 1998-2005, vine fra topproducenter, top og mellemcuveér, overvægt af moderne fadlagrede typer.
Generelt udmærket niveau, som både illustrerer Barberas kvaliteter, men  til dels også druens begrænsninger. De fleste af vinene var fint tilgængelige efter 5-6 års lagring, og de ældre vine var stadig i fin form. Frugt og struktur klarer lagringen fint, men kun i sjældne tilfælde fik vinene ekstra kompleksitet, som erstatning for den gradvis nedtonede primær frugt. Der var ingen desiderede dårlige vine, men omvendt var der heller  ikke nogle exceptionelle vine, så niveauet lå stabilt mellem 86-93 point.

1) Roberto Voerzio ”Vigneti Ceretto” 2003 92-93 point
Flot, men lidt afdæmpet næse, med den klassiske flødekaramel, fad sødme og modne mørke bær, og efter lidt tid et strejf af tobak. Smagen bærer præg af en flot, fast og meget harmonisk struktur, med en næsten cremet sødmefuld frugt, igen flødekaramel og en lækker fast finish med toner af læder og moskus – overraskende flot balance årgangen taget i betragtning. Fint moden med mulighed for yderligere 2-5 års positiv udvikling.

2) Braida Brico Dell Ucclone 1998  91-92 point
Forrygende næse med blommer, læder, kød, fad ikke nødvendigvis klassisk Barbera, dufter mere af international topvin. Smagen er stadig i fin form omend den primære frugt er noget på retur, men efter 15-20 min i glasset flæsker smagen lidt ud og afslører fin moden sødmefuld lidt blommet frugt, cremet struktur og en behagelig finish. Flot vin som dog nok har passeret toppen af udviklingskurven.

3) La Spineta Bionzo 2003  90-91+? Point
Aftenens mest kontroversielle og extreme vin. Dekanteret 2 timer og stadig ekstrem lidt kogt næse med tydelig alkohol, svesker og efter 20-30 min i glasset tobak og asfalt. I første omgang meget mørk, næsten overekstraheret smag med sort, sort frugt, markante tørre fadtanniner og næsten bitter lakridset og alkoholisk finish. Kort sagt lidt for meget af det gode, men efter 20-30 min. I glasset sker der noget, vinen smider alkoholen, får flere nuancer og bliver som minimum interessant – det virker som om vinen kræver mindst 4-5 år mere for at åbne op.  Udvikling kan gå begge veje mod stor vin eller mod ubalanceret kogt saft?

4) Scarzello Superiore 2005  90-91 point
Den bedste traditionalistiske vin, flot næse med klassisk flødekaramel, læder en anelse kød og krudt. Velbalanceret og fyldig smag med mørke bær og cremet struktur og tydelig syre, men modsat brovia og mascarello er frugten potent nok til stå op til syren, fin lang eftersmag med læder og moskus. Drikkevindue 2010-15

5) Bruna Giacosa 2004   90 point
Flot næse med tørrede figener, stald, kød og næsten et nebbiolo agtig udtryk. Smagen lever ikke helt op til næsen, men er blød, velbalanceret og poleret – behagelig vin.

6) Aldo Conterno Conca tre Pile 2000  89-90 point
Moden og meget sødmefuld næse med flødekaramel og blommer. Fyldig og cremet smag, lettilgængelig og lidt til den søde side, men et sikkert publikumshit. Perfekt moden.

7) Pelisero Piani 2004   88-89 point
Moderne/international Barbera med fin fadpræget næse og velstrukturet, blød frugdrevet smag, god allrounder til fornuftig pris

8) Elio Grasso 2004   88-89 point

9) Damilano Le Blu 2004  87-88 point
Vellavet og godkent Barbera, dog alt for international og poleret stil til min smag.

10) Brovia Brea 2000   87-88 point
Flot og interessant klassisk næse med røde bær, mineraler og flødekaramel. Smagen er dog en smule ubalanceret med sødme og syre stikkene i hver sin retning.

11) Giuseppe Mascarello Scudetto 2004 86 point
underlig næse domineret af benzin – fejl ?, Smagen er ok klassisk og næsten burgundisk med fine røde bær, men samtidig klart den spinkleste vin i smagningen.

12) Mauro Veglio Cascina Nueva 2004  86 point
Tung sprittet og blommet næse og smag med de samme ”kvaliteter” overraskende tung og alkoholisk, den charmerende frugt vinen havde for 2 år siden er helt forsvundet – fejlflaske?