Er tilbage efter en herlig researchtur til Bourgogne – Bourgogne er i topform. Vinene er gode, årgangene gunstige, priserne er stigende og biodynamikken blomstrer. Det blev til 5 besøg og en lektion i Pinot Noir på 2,5 hektiske dage. Men vi starter 300 km nord for Bourgogne.

 

 

La Romanee Conti – verdens dyreste landbrugsjord

 

Bernhard Huber, Malterdingen, Baden, Tyskland
Det kan virke underligt at starte en artikel om Bourgogne, i en lille flække i Sydtyskland, men den dybt sympatiske Bernhard Huber har gennem de sidste 24 år skabt et værdigt alternativ til Pinot Noir fra Bourgogne. Vi endte hos Huber 2 timer for sent efter en sivepunktering og 16 km stau på den tyske Autobahn, men Hr. Huber var igang med et all night shift, da han skulle flaske hele produktionen af Grauburgunder inden midnat, så vi blev modtaget med åbne arme.

Vi startede med 2 mousserende vine lavet på Pinot Noir eller Spätburgunder, som druen hedder på de kanter. Begge lavet efter Champagnemetoden og med 5 års lagring på gærresterne. Især den hvide imponerede med en flot udviklet næse med gær, toast og nødder og en fyldig og velbalanceret smag – vi taler Champagneklasse til 16,5 euro ved staldøren.

Men det er de røde vine, der har skabt Hubers nationale og internationale ry. Samlet set over de sidste 10-15 år er Bernhards Hubers Spätburgunder vine de bedst anmeldte rødvine i Tyskland. Huber ligger i den lille hyggelige flække Malterdingen, 30-40 km nord for Freiburg. Markerne ligger i flere tilfælde helt op til Schwarzwald skoven, og klimaet er en anelse køligere og lidt vådere end i Bourgogne. Tilgengæld er jordbundsforholdene stort set identiske, Huber har marker med samme sammensætning som i Chambolle-Musigny og Corton-Charlemagne.

Generelt er Hubers Spätburgunder mørke og komplekse vine, som kræver næsten 10 års lagring for at vise det fulde potentiale. Vinene har typisk en lidt mere spicy/røget tone, end man ser i Bourgogne, men strukturen og letheden er den samme. “Pinot Noir muss tanzen” er Hubers motto. Han har siden 2004 flasket en stribe enkeltmarks vine for at udtrykke de meget store forskelle på de enkelte vinmarker. Vi smagte hele striben i den fine årgang 2008, som bl.a. har udløst 2 gange 19/20 point på Jancis Robinsons hjemmeside og 94-96 point i Gault Millau.

Alte Reben 2008 er der hvor magien begynder. Vinen er lavet på 20-40 år gamle vinstokke. Næsen er lukket på nuværende tidspunkt, men der er elementer af mørke kirsebær og lidt røgelse. Smagen er koncentreret med elementer af røde bær og Hubers markante struktur. En vin som jeg har købt i flere årgange, 2005’eren smager rigtig godt nu, og vi smagte en flot årgang 2000 hos Huber. 25 euro ved staldøren.

Bombacher Sommerhalde Reserve 2008 er nok min personlige favorit. Den forholdsvis kølige mark op ad Schwarzwald har et højt jernindhold, og vinen er nok den mest ekspressive af Hubers 2008’ere. Dybe mørk bær, røgelse og et mineralsk element præger duften, smagen er dybere og mere koncentreret, eftersmagen lang, mineralsk og en anelse spicy. 2005’eren er lige begyndt at åbne op, og smager fremragende. Prisen ved staldøren er 37 Euro og det kan man også få 1. Cru rød Bourgogne til ved staldøren. Men det er også en kamp Hubers vine gerne tager op, især efter 6-8 år i kælderen.

Hecklinger Schlossberg Reserve 2008 fra en fantastisk stejl mark med samme jordprofil som Corton-Charlemagne er også fantastisk, mere udtalt mineralsk og lidt mere tilbageholden. Kåret som Tysklands bedste rødvin af Gault Millau 2011. Pris 47 euro.

Wildenstein Reserve 2008 er endnu mere mineralsk og stramt spændt op, elegant og kompleks, men ikke nødvendigvis bedre. Prisen på 66 euro gør også konkurrencen fra Bourgogne hårdere.

Men konklussionen er at Huber laver de bedste Pinot Noir vine jeg har smagt udenfor Bourgogne + flotte mousserende vine og virkelig god Chardonnay

Domaine Leflaive, Puligny-Montrachet:
Næste stop er det tætteste jeg har været på Royalty (passer ikke helt har engang hilst på Prins Joachim og hende der fra Hong-Kong). Anne-Claude Leflaive er Biodynamikens første kvinde og en af verdens allerbedste hvidvinsproducenter. Det blev til godt en times audiens og biodynamisk prædikken. Vi startede i vinmarkerne midt i Bourgognes hvide hjerte på den vej, der adskiller Montrachet fra Batard-Montrachet og Puligny-Montrachet Le Cailleret fra Puligny-Montrachet Les Pucelles. Jordbundsforskellene indenfor 5-10 meter er rystende store. Forskellene på de enkelte producenters dele af de enkelte marker som f.eks. Clavoillon er næsten ligeså store. Anne-Claude Leflaives Biodynamisk dyrkede parceller struttede af sundhed, jorden var løs og levende, vinstokkerne grønere og bladene mere skinnende, og mest slående var duften i marken – det var duften af liv. Blot 10 meter til venstre i naboens traditionelt dyrkede mark var jorden hård og grå, planterne nedtrykte og med en del gule og delvis visne blade, og der duftede af ingenting!

I følge Anne-Claude Leflaive har det en enorm betydning for, hvordan den færdige vin smager. De biodynamiske vine skulle være mere rene,  præciske og terroirtro. Det er svært at være uenig, når man smager 2009’erne. Generelt er det ikke en fantastisk årgang for de hvide, men Leflaives vine har en fantastisk renhed og præcission. Det er ikke vine, som er fede og overdrevent intense. Det er vine med en krystal klar frisk Chardonnay frugt og en udtalt mineralitet. Hvid Bourgogne bliver ikke meget bedre.

Puligny-Montrachet 1. Les Clavoillon 2009 fra 40 år gamle vinstokke bød på akacieblomter, hvide roser og citrusolier, en markeret syre og en lang mineralsk efterssmag.

Puligny-Montrachet 1. Les Pucelles 2009 virker næsten slankere og endnu mere mineralsk, en vin i fantastisk balance med et spændende element af jod i eftersmagen.

Pucelles er en af mine absolut ynglings hvidvine, og jeg foretrak den klart fremfor den federe og mere smørede Batard-Montrachet 2009. Leflaive er dyrt og fantastisk, men Anne-Claude Leflaive laver en rigtig god Bourgogne Blanc, som fåes for et par hundrede – prøv den.

Domaine Leflaive forhandles bl.a. af Sigurd Müller Vinhandel www.smv.dk

Herve, Claude og Vinpusheren

Lucien Muzard, Santenay
Efter audiens i Puligny-Montrachet var det tid til mere jordnære forhold. Det kan godt være, at der kun er 10 km mellem Santenay og Puligny, men forskellen fra Domaine Leflaives domicil til brødrene Muzards ydmyge omgivelser i Santenay var slående. Claude og Herve er 9. generation, der dyrker vin, og brødrene råder over 16 hektar af de bedste marker i Santenay med usædvanligt gamle vinstokke. I 2007 har de lagt om til økologisk drift og de biodynamiske vinde blæser også her med kig til månefaser og fokus på organisk skadedyrsbekæmpelse. Claude og Herve laver en lille smule rigtig fin hvid Santenay, men hovednumret er rødvinene og i 2009 har de ramt bulls eye.

Alle de røde fra den meget rimeligt prissatte Bourgogne Rouge til de to topvine Santenay 1. Cru Clos de Tavannes og 1. Cru Clos de Mouches er præget af en ren, intens, saftig og forholdsvis mørk Pinot Noir frugt, hvor kirsebær og moreller dominerer. Vinene gærer ved forholdsvis lave temperaturer og alle vinene (undtagen Bourgogne Rouge) får 12 måneder på fad, heraf 30% nye. Det giver en forholdsvis moderne og frugtdrevet stil, men vinene har samtidig en rank og elegant struktur og man fornemmer tydelige forskellene på de forskellige marker i Santenay.

Santenay 1. Cru Maladiere 2009 kommer fra den letteste jordbund og giver den fineste og lyseste vin med mere fokus på røde bær.

Santenay 1. Cru Clos de Tavannes 2009 kommer fra en lille parcel med 80 år gamle vinstokke, og her spiller det virkelig. Fantastisk næse med kirsebær, moreller, røgelse og en anelse kød. Dyb kompleks smag med en lang mineralsk eftersmag. Lidt af et scoop til prisen.

Generelt var jeg så imponeret over kvaliteten og ikke mindst forholdet mellem pris og kvalitet, at de første 600 flasker allerede er bestilt. Send mig en mail, hvis du er interesseret i vinene fra Lucien Muzard på michael@vinpusher.dk

Ballorin & F, Morey St. Denis
Næste dag lagde vi ud med et besøg hos en lille ny Biodynamisk producent. Den sympatiske Gilles Ballorin startede med at lave vin i 2005, og han er en dedikeret discipel af den biodynamiske lære. Markerne bearbejdes med håndkræft og en enkelt hest, og naturmidlige som brændenælder og propolis bruges til bekæmpelse af skadedyr. Vinene laves også så naturligt som muligt uden temperatur styring og med klassisk fodtrampning af druerne. Vinene er som Gilles selv spinkle og lidt kantede, men også med en charmerende frugt nedenunder og en meget tydelig terroirkarakter. Er man til helt lyse og transparente Pinot Noir vine med en markant syre, så er Ballorin sagen, men han lider lidt under, at det er meget dyrt at leje marker i Bourgogne og derfor bliver vinene en anelse for dyre i forhold til kvaliteten.

Vi satte kursen mod Gevrey-Chambertin for at få frokost og dagens sidste besøg, men frokosten blev afløst et spontant besøg hos Drouhin-Laroze, som virkelig har været på vej op ad de sidste år. Vi blev modtaget af den sympatiske omend lidt forvirrede Christine Laroze, som var lidt stresset af et besøg fra Japan. Man kan ikke smage vinene gratis, men tilgengæld kan man købe de fleste vine på halvflaske til meget fornuftige priser og nyde dem i den hyggelige gårdhave. Hvis man bestiller tid i forvejen laver Christine gerne frokost med flere små retter for 20 euro. Et sympatisk koncept som vi desværre ikke havde tid til. Til gengæld købte vi en rigtig god flaske Bourgogne Blanc fra datterens negociant business til 13 euro og 1/2 flaske rigtig god Bonnes Mares 2008 til hold nu fast 33 euro, det er da et fund og generelt er Drouhin-Larozes Grand Cruer uhyrre rimeligt prissat. Drouhin-Laroze importeres af www.loegismose.dk

Olivier Bernstein, Gevrey-Chambertin
Vores sidste besøg var hos en af de nye helt store kanoner. Olivier Benrstein har i løbet af blot 3 år skabt en ny micronegociant virksomhed, som bliver hypet enormt og har scoret topanmeldelser hos Allan Meadows, Burghound og Stephen Tanzer. Den samlede produktion kommer aldrig til at overstige 30.000 flasker, og langt de fleste vine findes kun i 500-1500 eksemplarer. Der laves kun 1. Cru og Grand Cru, og hele storytellingen er på plads. Det lyder dyrt, og det er knokkelt dyrt.

Men virkeligheden var langt mere nede på jorden. Richard Seguin den blot 31-årige kældermester, lignede en der kom fra en byggeplads (det gjorde han også) og han fortalte med stor indlevelse om projektet Olivier Bernstein. Richard er nevø til Bernard Dugat fra legendariske Dugat-Py, og han har uden store armbevægelser helt styr på tingene. Med de rette kontakter har Olivier Bernstein lavet aftale med en række markejere i de allerbedste Grand Cru’er, og Richard Seguin sikrer, at druerne dyrkes efter hans foreskrifter. Bernstein har også sit eget høstteam, og når druerne er høstet og sorteret, så koldgærer de 5 dage inden 20 dages traditionel gæring op til 32 grader, hvorefter vinen præses i en traditionel vertikalpresse. Herefter lagrer vinene på “fine lees” i 16-17 måneder på små 228 liters Barrique (80% ny eg) uden omstikning og flaskes uden klaring eller filtrering.

Det giver frugtmættede og intense vine, men vinene er på ingen måde overgjorte eller fadprægede. De 2010 fadprøver vi smagte var transparente og elegante kombineret med en stor power og fylde. Især Clos de La Roche og Chambertin-Clos de Beze var fremragende, at udbud og efterspørgsmål så allerede har sendt priser op på 2000-3000 kr. flasken det er bare ærgeligt….

Her er en uofficiel top 5 liste over de vine vi smagte hos producenter, på restauranter og vinbutikker

Top 5, Hvid Bourgogne
Domaine Leflaive Puligny-Montrachet 1. Cru “Les Pucelles” 2009
Domaine Roulot Meursault Meix Chavaux 2004
Comtes Lafon Meursault 1. Cru Gouttes D’Or 2004
Paul Pernot Bienvenue Batard- Montrachet 2005
Etienne Sauzet Puligny Montrachet 2007

Den hvide skuffelse: Jacques Prieur Corton-Charlemagne 2008

Top 5, rød Bourgogne
Olivier Bernstein Clos de la Roche 2010
Thibault-Liger Belair Corton Le Rognet 2005
Georges Roumier Morey St. Denis La Bussiere 2005
Drouhin Laroze Bonnes Mares 2008
Lucien Muzard Santenay 1. cru Clos de Tavannes 2009

Joker: Bernhard Huber Spätburgunder Bombacher Sommerhalle Reserve 2008

Den røde skuffelse: Domaine Clos de Lambrays Morey St. Denis 2009

Konklusion:
Vi smagte rigtig meget god vin på vores tur og kun ganske få halvkedelige vine, niveaut var altså generelt højt. På de hvide var det især klassisk orienterede producenter som Roulot, Sauzet og Coche-Dury som imponerede, mens den meget fadprægede Corton-Charlemagne fra Prieur var dybt uinteressant. De hvide 2004’ere vi smagte var fremragende og på toppen nu, og både 2007 og 2008 er gode årgange for de hvide.

For de røde fik vi bekræftet, at 2005 er en fremragende årgang, og man kan så småt begynde at nærme sig nogle af vinene, Corton’en fra Thibault Liger-Belair var pivåben på dagen. 2008 tegner også til at blive en fremragende årgang, den markante syre er allerede fint integreret, og vinene var forbavsende tilgængelig allerede nu. En super elegant og spændende årgang. 2009’erne er uden tvivl kraftigere og mere modne, men kvaliteten er lidt svingende til min smag. Det ikke alle, der har kunne styre varmen og det har i enkelte tilfælde givet sødladne og slaskede vine, mens andre har lavet fremragende rene og strukturerede vine. Så hold øje med producenten, de klassiske producenter som ikke jagter overmodenhed har klaret sig bedst.

Hold øje med hjemmesiden for tips til restauranter i Bourgogne.