Jomfrutur til Hong Kong! Overraskelsernes by, tætpakket og højtravende men også venlig, imødekommende, ren og tryg. Det vælter med restauranter over alt på alle niveauer, og alle køkkener er repræsenteret – kan det spises, så finder du det i Hong Kong . Havde gjort mit hjemmearbejde og kigget på hundredevis af hjemmesider, Michelin guiden og alle mulige andre guides – alt taler for, at det er en af de sjoveste byer i Verden og spise i. Havde booket 2 ud af 3 aftener hjemmefra, to et stjernede restauranter i Michelin guiden, første aften på den indiske New Punjab Club og anden aften på kinesiske The Chairman, som også er kravlet op som nummer 41 på San Pellegrinos Worlds 50 best Restaurants.

New Punjab Club var en lille eksklusiv restaurant med god service og nok det dyreste indiske mad jeg har spist, Hong Kong er pisse dyrt. 2×2 retter en håndfuld øl og to GT løb op i godt 2000 kr. De tandori grillede kæmperejer med brændt hvidløgs chutney, chutney’erne og de tandor bagte naan og roti brød var fremragende, hovedretterne lammeskank og chicken tikka masala var nydelige men savnede kant og dybde i krydringen, jeg savnede at få sved på kindbenene. Sluttede af med en god dessert og en lidt blandet oplevelse – pris og kvalitet hang ikke sammen.

Havde glædet os til The Chairman, det er sjældent vi spiser kinesisk (Cantonesisk) på topniveau. Vi valgte en 7-8 retters menu og forventede en 2-3 timers indføring i Cantonesisk gastronomi, vi var jo havnet på en af verdens 50 bedste restauranter. The Chairman ligger i en baggyde i Hong Kongs SOHO, lokaler og interiør er generelt ucharmerende og outdated. Servicen var en egentlig velmenende, men alt for hektisk og uden evnen til at forstå den enkelte kunde. Vi fik bestilt en halv flaske Chablis fra et meget begrænset, men meget rimeligt prissat vinkort, og få sekunder efter begyndte de første retter at flyve ud af køkkenet. Først to friturestegte appetizere, en flad dumpling med krabbe og svampe og en sjov sprød rulle af Taro med røget and akkompagneret af de to ligegyldige dressinger, appetizerne var marginalt sprøde, forholdsvis klæge og ret smagsneutrale. Inden vi var færdige med dem, dukkede der en lille tallerken op med stir fried venusmuslinger i en tomatiseret sauce med chili og basilikum, en hæderlig ret og en af aftens mere smagfulde. Dernæst fulgte en af signaturretterne kongereje kogt i en klistret fiskefond jævnet med ris og med friturestegt rejehoved. Rejerne var af god kvalitet og veltilberedte, men den klistrede suppe var smagsløs og mindede om en dårlig sovs jævnet med alt for meget maizena – vi levnede godt halvdelen! Herefter fulgte aftenens bedste ret: braiserede spareribs i karamelliseret sort vineddike og med en sprød yderside – møre og velsmagende. Stort set samtidig ankom de sidste salte retter, helt neutrale stir fried broccoli stilke og en tør gang fried rice med forskellige rejer. Efter blot en time var vi igennem hele den salte del af menuen og temmelig frustrerede. Helt generelt kedelig og smagsneutral mad, hvor det var meget svært at spotte det niveau, som restauranten burde havde ifølge anmelderne. Desserterne trak oplevelsen endnu længere ned i kælderen, en kedelig varm og tynd mandelcreme og en is på gojibær, isen var dårlig teknisk udført, krystalliseret og smagsløs. Det samme kan siges om den jasminthe, som blev slasket op i to kopper til sidst. 80 min og 2000 kr. senere røg vi ud i baggyden igen og tog tilbage til hotellet for at få en trøste cocktail.

Jeg har besøgt noget der ligner 150 Michelin restauranter igennem de sidste 20 år heriblandt nogle af verdens bedste restauranter, restauranter som har figureret helt i toppen på San Pellegrino listen: Geranium, Gordon Ramsay, The Ledbury, Tetsuya, Alinea, Le Bernadin etc. Jeg har meget svært ved at se The Chairman i den sammenhæng, og jeg synes det en katastrofe for San Pellegrino listen, at den af for mig fuldstændigt uforståelige årsager er havnet på 41. pladsen fire pladser efter de to 3 stjernede amerikanske madtempler Alinea og Le Bernadin. Der er meget større niveau forskel på de to steder og The Chairman end San Pellegrino listen og Michelin guiden giver udtryk for.  Jeg for svært ved at tage San Pellegrino listen alvorlig en anden gang!

Bedre held næste gang
Jeg tror vi på trods af grundig research var uheldige med vores Hong Kong eventyr, for jeg så masser af andre spændende restauranter med kinesisk, asiatisk og vestlig mad over alt. Især SOHO bød på masser af spændende muligheder, og vi vender tilbage en anden gang for at smage mere på Hong Kong: Det er en fascinerende beliggende by  med absurd meget High End shopping, sjove mere lokale områder og gode udflugtsmuligheder. På positiv kontoen var der flere gode cocktailbarer og ølbarer, vi fik fantastiske cocktails og lækre kinesiske småretter på vores fremragende hotel. Hotel Icon er byens billigste 5 stjernede hotel, Icon fungerer samtidig som hotelskole og det holder prisen nede, flot beliggenhed, lækre værelser, super faciliteter og helt fantastisk god service. På alle måder en stor anbefaling værd!