Fra Hong Kongs tunge varme og tropiske regnskyl til vindblæste, våde og vinterkolde Adelaide – på de kanter kalder de 13-14 grader vinter! Skulle besøge vores reserve bedste forældre i Glenelg og havde fundet et par gode restauranter hjemmefra, men forventede ikke samme niveau som i Hong Kong. Men der sker noget i Australien, restaurantscenen er gået bananas, siden vi var der sidst for 14 år siden. Nogen siger det er Masterchef Australia, som gjort hele nationen til madnørder.

Vi startede vores fire dage med et glimrende og autentisk indisk måltid på den lokale indiske dinner Charminar i Glenelg, sådan en vil jeg gerne havde i min baghave. Dagen efter stod den på en af Adelaides mest hypede restauranter Africola i det gamle hotel på East Terrace. Fantastisk sted med løssluppen stemning, skramlet indretning med masser afrikanske accenter og et nordafrikansk/australsk køkken. Det er delemad pakket med smag og nordafrikanske krydderier. Fantastiske marinerede og bagte aubergineskiver med krydret auberginepurée (Baba Ghanoush) og friskbagte fladbrød, små toast med sprød kyllingeskind med dipping sauce på safterne af stegt kylling og luftige, urtede og velsmagende falafel med pikant romesco sauce og syltede bønner. En fantastisk indledning på måltidet.

Som så ofte var hovedretterne lige en anelse mindre interessante, chilispicy stegt kylling med syltet radichio savnede måske lige den sidste præcision i tilberedningen, mens Wagyu entrecote stod skarpere, og de hele jordskokker bagt i oksefedt var lækre, men det var en ydmyg kålsalat der løb med hele opmærksomheden: saltet hvidkål, grøn mango og en ”Peanut Achar” marinade, et spil på den klassiske satay sauce – genial ret!

Africola er god og smagfuld mad og en rigtig fed uformel stemning. Det klassiske australske koncept BYO kører også her, så for knap 100 kr. pr flaske kan du tage din favorit vin med, det hjælper også på stemningen. Vores værtinde sendte os i øvrigt videre til den sydstatsinspirerede bar NOLA, som lå i en passende skummel baggård 200 meter fra Africola. Hvis vi ikke var bombemætte havde vi nok testet Nolas ”Mamma’s fried chicken”, men vi nøjedes med at smage på det store udvalg af mikrobyg og deres fuldstændige sindsyge udvalg af USA’s bedste Bourbon Whiskey’er. Pappy Van Winkle 15 års og 20 års på glas svarer til at kunne købe La Tache og Richebourg fra Domaine Romanée Conti på glas. 2 x1,5 cl til godt 300 kr. er uforståelig billigt, det er Bourbon som koster + 10.000 kr. pr. fl. og ja især 15 års smager guddommeligt!

 

 

 

 

Dagen efter forsøgte vi at bekæmpe tømmermændene med at besøg på det hyggelige microbryggeri Smiling Samoyed en god halv time uden for Adelaide tæt på vinregionen McLaren Vale. Gode øl, hæderlig pubgrub og livemusic.

Vi kiggede også forbi Adelaide Central Market, som er et slaraffenland for madtosser med masser af lokale grøntsager, forrygende slagtere, bagere og fiskehandlere kombineret med masser af uformelle spisesteder – helt bestemt et besøg værd. Det samme gælder vores sidste restaurant Press, et super hyggeligt og classy sted med super service. Et moderne australsk steakhouse med fokus på trækulsgrillede hovedretter og nose to tail retter. Moderne, smagfuld og solid kost, vi startede med tun sashimi med avocadopuré, cremede og sprøde croquetter af kalv med mild dijon og små burgere med fermenteret svinepølse, asiatisk pickles og japansk mayo (kewpie). De modige kan også kaste sig over lammehjerne og kalvebrisler, vi tog den pivede udgave med to velstegte bøffer, fritter og en lækker salat med røget hummus i bunden og sluttede med en dekadengt dessert: fransk chouxpastry med karamelcreme og vanilleis. Adelaide overraskede, og Africola og Press leverede større oplevelser end de et stjernede restauranter i Hong Kong.

 

 

 

Den tendens fortsatte, da vi fløj op til sol og lidt mere varmere i Noosa nord for Brisbane. Et hyggeligt ferieparadis med et imponerende udvalg af restauranter på alle niveauer. Vi fik fantastisk italiensk brændefyret stenovns pizza på 250 Grammi i Noosaville, herlig mexicansk streetfood på Paradise Arcade i Noosa Junction og en super lækker curry i baren på Noosa Beach House på Hastings Street, og det hele til rimelige priser. Fuld gas med margaritaer, øl, snacks og tacos for to på Paradise Arcade løb op i fyrstelige 550 kr. , mens Chickencurryen med roti, ris, raita og pickles og en fadøl i baren på Noosa Beach House kunne klares for knap 130,- kr. på mand…

Men de billige priser i baren skal ikke holde dig fra at besøge selve restauranten på Noosa Beach House, den Sri Lankansk fødte kok Peter Kuruvita laver noget af det mest velsmagende mad, vi har fået længe. Det er moderne australsk som møder klassisk Sri Lankansk/Indisk og Kuruvita er ikke bange for at give den fuld gas med krydderierne og chilierne – der er smæk på smagen. Vi startede med grillede moreton bay bugs (fantastisk hummerlignende skaldyr), to tandorigrillede rejer med dybtsmagende chutney, spicy tuntoast med sesam og chilimayo og en lidt mildere tuntatar – herlig start som satte tonen for de dybe og intense smage, som fulgte efter.

Vi fik to helt fantastiske forretter. Først lynstegt yellowfin tun og mør, knasende sprødt svinebryst med syltet sødbede, rødbede  puré og chilisalt med en enorm dybde og pænt spice niveau. Næste forret var en forrygende smuk ret med glaseret lammebryst, med en sambal lavet på vandmelon, elementer af kokos og en pikant gedeostecreme. Dybe, krydrede og varme indiske smage og supermørt, klistret lammebryst – en fantastisk ret.

Hovedretten og Kuruvitas signatur ret var mindst lige så fremragende! Sri Lankan Snapper Curry med en fascinerende krydret ”knödel” med tamarind og dampede ris. Fuldstændig perfekt stegt fisk og en af de bedste currysaucer, jeg har fået. En sauce som kombinerede elegance, varme, dybde og et ikke ubetydeligt chilikick på magisk vis. Sluttede af med en sjov dessert en creme lavet på watalappan ( jeg ved heller ikke hvad det er), som fik en chokoladelignede intensitet, serveret med is lavet på mørk brød, brændt appelsin og nødder. Et af de bedste måltider, vi fik i løbet af 26 dage. Maden kostede under 800 kr. og det var BYO-Tuesday, så man kunne tage sin egen vin med gratis. Belejligt lå der en vinhandel lige ved siden af restauranten, og vi drak ultraklassisk og super lækker Semillon 2013 HVD fra Tyrrell og en flot næsten Nordrhône-agtig Syrah 2015 fra Greath Southern i det vestlige Australien fra Robert Oatley, den første af mange fine oplevelser med Oatley. Måske det bedste value måltid, jeg har fået siden legendariske Ensemble, hvor man i starten af 00’erne kunne få menu+ fantastisk vinmenu til en tusse.

Men Noosa var ikke færdig med at overraske, det var lykkedes os at få bord på Noosas mest hypede restaurant Sum Yung Guys. Hverken hotelmedarbejdere, taxachauffører eller de australske venner vi skulle mødes med kunne forstå, at det var lykkedes os at få bord. Jeg havde booket 2 måneder i forvejen og fortalt en rørende historie om at vi kom helt fra Danmark og skulle møde venner, vi ikke havde set i 25 år – måske det var det der virkede.

Sum Yung Guys drives af en af Australiens mest populære Masterchef deltager Matt Sinclair og tre venner. Restauranten ligger på første sal i en lille bar/restaurantgade tæt på stranden. Locationen er ikke noget særligt og indretningen er skramlet, men charmerende især tuktuk’en ved siden af vores bord skabte god stemning – og der var generelt en fantastisk og højlydt stemning. Man kan godt frygte, at stedet var overhypet og Masterchefdeltageren ikke helt kan leve op til de fine instagram billeder, men den frygt var helt malplaceret.

Maden på Sum Yung Guys var imponerende. Sydøstasiatisk køkken med elementer fra Thailand, Malaysia og Indonesien pakket med store smage og masser af kick. Vi fik bl.a andet fremragende rejetoasts med hvid og sort sesam, ditto dampede rispapir ruller med gris og kyllingeskind, klassisk rendang med intens indkogt oksekød med masser af chili, forrygende frisk grøn papaya salat, saml selv salatblade med saftig, spicy og crunchy svinekødsfyld, super intens rød karry med andeconfit og Sum Yung Guys berømte Roti brød – storartet og en værdig afslutning på vores tid i Noosa.