Temasmagning i vinklubben. Vi havde sat os for at smage et udvalg af vine fra det nordlige Rhône fra årgang 1999,2000 og 2001. Der var indkøbt et stort antal lammekoteletter hos den lokale halal slagter, og grillen var tændt, så det vare bare om at komme i krig. Programmet stod på et forholdsvis bredt udvalg af både klassiske vine og mere moderne fadlagrede typer. Generelt virkede det som, at de klassiske vine uden for meget fad var i bedre form efter 10 år end de mere hårdtpumpede og fadlagrede moderne vine. De klassiske vine havde de mest typiske og spændende næser, med de klassiske Syrah elementer af hængt kød, sorte oliven, tobak, lakrids og medicin. De moderne vine havde mere anonyme og fadprægede næser, og samtidig virkede smagen i en del tilfælde lidt usammenhængende – frugten kunne ikke helt stå distancen.

Her er mine smagnotater, der vil nok være lidt uenighed blandt de andre smagere:

94 point Jaboulet Hermitage La Chapelle 2001
En stor overraskelse. La Chapelle er den mest legendariske vin fra Hermitage, 1990’eren er uden tvivl en af de bedste vine jeg har smagt. Men ejendom har været skidt kørende siden 1992 og lavet den ene halvdårlige vin efter den anden. 2001’eren har også tidligere været en underlig sag, og derfor havde vi købt denne vin til en meget rimelig pris.
Flot klar, men forholdsvis lys rød farve med begyndende tegn på modenhed. Lækker meget typisk og kompleks næse med hængt kød, stald, asfalt og kærnemælk efterfulgt af røg, tobak og en anelse baconfedt. Intens smag med mørk kølig frugt og markante tanniner, lang eftersmag med oliven, lakrids og de faste tanniner holder ved – meget klassisk Hermitage udtryk.

94 point Jamet Côte Rotie 2001
Aftenens flotteste næse med mørk frugt, oliven, fyrnåle, stald, røg og senere udtalt tobak. Smagen er kølig og lidt lettere end La Chapelle med elementer af sort frugt, oliven og lakrids, den lange finish fortsætter i samme stil kombineret med et element af læder. Lækker blød og afstemt finish.

93 point Tardieu Laurent Hermitage 1999
Den positive overraskelse blandt de moderne vine. Fin mørk næse med oliven, hængt kød, fad, urter, medicin og røg. Fyldig smag med moden mørk sødmefuld frugt, masser af lakrids, oliven og peber og en fast fanish, hvor det tørre fad stikker hovedet frem.

92+ point Clape Cornas 2000
Klart aftenens mindst udviklede vin, den skal have 5-6 år mere kælderen – imponerende. Kølig næse med medicin, oliven, tobak og peber. Fast kølig struktur med dyb mørk frugt, meget markante tanniner og noget lakrids – slutter meget tørt af.

91 point Chapoutier Hermitage La Sizeranne 2000
Flot mørk farve. Moden næse med fad, mørke bær, oliven og et strejf espresso. Dyb mørk smag med mørke bær, lakrids, oliven og læder, fin velbalanceret omend lidt poleret vin. Jeg foretrækker den faktisk frem for de 3-4 gange så dyre markvine (Pavillon etc.).

91 point Tardieau Laurent Cornas Couteaux 1999
Mørk sødmefuld næse præget af fad og læder. Velbalanceret smag med sødmefulde mørke bær, lidt stål?, lakrids og en god finish med oliven, fad og lidt læder. Perfekt drikkemoden.

90+ point Tardieau Laurent Cornas Couteaux 1999
Lidt mere lukket næse med medicin, urter og et lidt syrlig præg. Smagen er mere koncentreret, sødmefuld og mindre udviklet. Kan måske udvikle sig positivt.

90 point Delas Hermitage Les Bessards 1999
En vin jeg har smagt en del gange i forskellige årgange, og jeg har altid haft svært ved at finde de mange Parker point. Sød næse med henkogt frugt og masser af træ, men også elementer af sorte oliven, kød og kærnemælk. Den første del af smagen virker lidt underlig med præg af syrlig rød frugt, mens finishen er glimrende med sorte oliven, læder og bløde polerede tanniner.

89 point Gerin Côte Rôtie Champin Le Seigneur 2000
Aftenenes første vin og den letteste, 2000 årgangen var den svageste af de tre årgange. Rigtig flot klassisk næse med læder, oliven og tobak. Smagen kan ikke helt leve op til løfterne, frugten er lidt spinkel og vinen savner bid. Men det er på alle måder et behageligt glas vin.

87 point St. Cosme Côte Rôtie 2001
Den berømte Gigondas ejendom begyndte sidst i 1990’erne at lave Côte Rôtie og dette eksemplar er ikke alt for vellykket. Lidt underlig sød næse med vanille, kokos, youghurt og mørke bær – for meget fad? Smagen er en underlig blanding af sød frugt og et syrligt element, slutter af med  lidt lakrids og oliven. Underlig ubalanceret vin.

fejlflasker:
Tardieu Laurent Côte Rôtie 1999
Tardieu Laurent Cornas 2000
Clape Cornas 2000 (vi havde  heldigvis en back up)

Foto: Torben Hjulmand, Moment Fotografi