Hermed en opskrift med gode danske asparges

500 g frisk båndpasta

1 bundt grønne asparges

1 bundt hvide asparges

1 bouillonterning høns

2 dl. tør hvidvin

4 dl. vand

lidt olivenolie

1 finthakket løg

1 dl fløde

salt og peber

2 æggeblommer

ekstra:
4 pocherede æg

8 tynde skiver parmaskinke

Bræk den nederste del af både de grønne og de hvide asparges og hak enderne i små stykker. Hæld aspargesstykkerne i en kasserolle med hvidvin, vand og bouillon terning og lad det små koge minimum 30 min, gerne 60. Si herefter aspargesbouillonen og kog den ind til ca. 2 dl. Sauter løget i lidt olivenolie, tilsæt herefter aspargesbouillonen og bring i kog. Bring også vand til pasta i kog. Skræl de hvide asparges og hak dem og de grønne asparges i små bidder, lad de hvide asparges koge med i 4 minutter, tilsæt fløden og de grønne asparges og kog det hurtigt i gennem.

Kog pastaen samtidig. Smag saucen til med salt og peber, tag den af blusset og pisk æskeblommerne i og vend den kogte pasta i.

Server straks evt. med et pocheret æg og god parmaskinke

Vin: Fyldig Silvaner fra Riffel, Grüner Veltliner fra Hollenburger eller hvid Dao fra Julia Kemper