Vinpusheren har været en tur i det muntre køkken hen over sommeren og har udviklet nye opskrifter. Her holder vi snigpræmiere på en af retterne, en nordafrikansk inspireret kylling serveret med grillede gulerødder og sesam. Retten er krydret og kompleks men uden at være stærk, så den kan spille sammen med flere slags vin.

Hvidvin med lidt skindkontakt eller en mild orange vin vil være fint. En saftig, let krydret og kølig rød uden for mange tanniner vil også fungere super. Et par konkrete forlag:

Hvid: Viñadores de Gredos Finca Coronilla

Orange: Haus Gupi Carphaneum 2020

Rød: Mas Foraster La Moto 2021

Rød: Abbia Nova Senza Vandalism 2020

 

God fornøjelse og god appetit!

 

Kylling i sort

— med gulerødder og sesam

 

2 store bryster fra fritgående kylling

olivenolie

salt, peber

evt. frisk timian

8-12 nye gulerødder flækket på langs

2 spsk sesamfrø

1 spsk honning

1 spsk citronsaft

Salt og peber

1 håndfuld valnødder

1 håndfuld feta

1 spsk hakket frisk koriander

½ tsk tørret dild

½ tsk tørret sumak

Evt. frisk dild

Dressing

 

1,5 dl græsk yoghurt

1 spsk sort tahin ( almindelig tahin kan bruges)

1-2 fed sorte fermenterede hvidløg

½ tsk spidskommen

½ tsk koriander

Salt, peber, citronsaft

 

Blend ingredienserne til dressingen, og smag til med salt, peber og citronsaft, og stil på køl. Bank kyllingebrysterne flade uden at beskadige skindet, og krydr med salt og peber, evt. timian, og gnid med olivenolie. Grill kyllingen 3-4 minutter på skindsiden, og 1-2 min på den anden side, og lad kyllingen trække i 10 minutter. Rist gulerødder i olivenolie på en varm pande til de er godt karamelliserede og er blevet lidt blødere, tilsæt sesamfrø og rist videre i 1-2 minutter. Tilsæt honning og citronsaft, og lad det karamellisere lidt. Krydr med salt og peber og tilsæt valnødder og feta, vend det ud på et fad og drys med frisk koriander. Smør den sorte dressing ud i bunden af et fad, drys med blanding af dild og sumak, og anret kyllingen i skiver ovenpå. Slut af med lidt frisk dild og olivenolie.