Take Away er tilbage 23/9

Home/Alle indlæg, Mad/Take Away er tilbage 23/9

Take Away er tilbage 23/9

Så får vi endelig Take Away  på menuen igen fra 23. september 2016.

Vi har lavet en aftale med de dygtige kokke fra Skafferiet i Hinnerup og de vil fremadrettet leverer Take Away og andre lækkerier til Vinpusheren. Vi sammen udvalgt menuen, som kan ses herunder. Skafferiet arbejder med høj grad af økologi og har fokus på dyrevelfærd

“Hos Skafferiet sætter vi en ære i vores håndværk, og det er noget der både kan smages og mærkes. Vi mener det faktisk, når vi siger at vi  bruger gode råvarer. Vi vægter kvalitet og økologi højt fordi maden bare smager bedre når råvarerne er i orden, men også af respekt for miljø og dyrevelfærd,” fortæller John Ahrensbach www.skafferiet.dk.

Udover den ugentlige Take Away menu, så vil vi også fast have hjemmelavet tomatsauce og Bologonese på lager – til vores fremragende pasta fra Fogolar.

Take Away skal bestilles på michael@vinpusher.dk senest torsdag kl. 18.00 og kan afhentes fredag efter 13.00

Menu – mad til 2 personer kr. 195,-

Uge 38 – 23/9
Coq au vin af fransk, fritgående Label Rouge-kylling i rødvinssauce med tørsaltet bacon, champignon og rodfrugter.
Smørristede kartofler og persilledrys

Uge 39 – 30/9
Saltimbocca af kalv med parmaskinke og frisk salvie i hvidvinssauce. Med tørristet Toscana-kål og polenta-kroketter med parmesan og urter

Uge 40 – 7/10
Osso buco af kalveskank i kraftig sauce på tomat og vin med rodfrugter, safran-risotto milanese og gremolata-urtedrys

Uge 41 – 14/10
Boeuf Bourguignon af braiseret oksekød i rødvinssauce med champignon, bacon og gulerod. Serveret med kartoffelmos.

Uge 43 – 28/10
Krondyrcannelloni-pastarør, med italiensk soffritto-tomatsauce, rosmarin og friskhøvlet parmesan

Basiskøkken og nødhjælp:

Tomatsauce: Let sommer-tomatsauce af Sommergrønts friske tomater og basilikum, nænsomt kogt med hvidløg, olivenolie, havsalt og peber. Intet andet. Det hele er økologisk. God til både frisk og tørret pasta kogt al dente. Serveres blandet med pastaen og drysset med friskhøvlet parmesan og evt. friske urter.
Bolognese: Klassisk bolognese som hjemme hos Mama i Emilia Romagna. Af hakket oksekød og soffritto-grønt (løg, gulerod og bladseeleri) i sauce med rødvin og solmodne tomater. Serveres blandet med velkogt pasta, fx penne rigate eller halvtør tagliatelle-pasta med æg og friskhøvlet parmesan. Desuden uundværlig i klassisk lasagne med bechamelsauce og pastaplader.

About the Author:

Michael Poulsen
Vinpusheren, Michael Poulsen, er forfatter til de tre anmelderoste og prisvindende ”Vinpusher” kogebøger, og han har også skrevet artikler til en række danske medier. Michael har uddannet sig på the Wine and Spirit Education Trust i London og har arbejdet 15 år i vinbranchen. I dag driver Michael sin egen butik Vinpusheren i Højbjerg ved Århus.

Leave A Comment

Denne hjemmeside bruger et par enkelte cookies til bl.a. statistik. Læs mere Det er OK