Jeg elsker løgsuppe og den her er ret god! Kodeordene er tålmodighed og mod

6-8 store løg skåret i tynde skiver
olie og smør til stegning

 

250 g selleri i fine tern

200 g speck eller røget bacon i tern
4-5 finthakkede fed hvidløg
1 stor spsk hvedemel
1/2 fl. tør hvidvin
2 liter hønsefond ( eller 4 Knorr hønsebouillonterninger opløst i 2 liter vand)
5-6 Laurbær
Frisk Timian
Salt og peber

Grillet brød og revet ost
Pocherede æg

Det vigtigste er stegningen af løgene, gør det i 2 spsk olivenolie og 50 g smør på den største pande du har. De skal stege på godt og vel medium varme (6-7 ud af 9), rigtig længe til de er dybt karamelliserede. De må ikke brænde, men jo mørkere jo bedre. Når farven er ved at være der, så tilsæt selleri og speck/bacon og brun med i 4-5 min, tilsæt derefter hvidløgene og simrer med i 2-3 min.

 

Hæld nu de karamelliserede løg og gode sager over i en solid gryde, tilsat 50 g smør for en sikkerheds skyld og skru op på medium varme. Kog i mellemtiden stegepanden af med hvidvin, tilsæt hvedemel til løgene, rør rundt et par minutter og hæld derefter hvidvin fra panden og hønsefond i gryden. Tilsæt Laurbær og et par store kviste timian, lad det hele simre forsigtigt i minimum halvanden time. Smag på det og tjek konsistensen, den skal begynde at tykne lidt, den må hverken vandet eller desideret tyktflydende, så juster med lidt fond hvis nødvendigt.

Krydr med salt og peber, men vær forsigtig med salt, hvis suppen skal koge yderligere ind. Hvis der er tid så giv suppen 3 timer, det betaler sig.

Grill brød uden skorper, gnid dem med hvidløg og gratiner dem med god ost ( Cheddar og Comté fungerer godt) og server til – du kan også gratinere brødene i individuelle suppe skåle, hvis du er til blød brød.

Pocher et æg til hver i let kogende vand med masser salt og lagereddike, læg et æg i hver skål og hæld suppen over og server sammen med de gratinerede brød

VIN: Det er en svær ret, fyldig tør Riesling fra Luckert eller Pinot Gris med en anelse sødme er et bud. Men Orangevin er både det bedste og det sjoveste, de har en robusthed som matcher den intense suppe prøv Pulp Fiction Yellow fra Erich Machherndl eller Brisat del Coster fra Mas Foraster, som i øvrigt blev kåret til Cateloniens bedste vin i 2020