Verdens bedste restaurant ?

Home/Alle indlæg, Rejser/Verdens bedste restaurant ?

Verdens bedste restaurant ?

Alinea i Chicago har i en årrække været den bedst placerede amerikanske restaurant på San Pellegrino listen over verdens 50 bedste restauranter. Den godt 10 år gamle restaurant har også 3 michelinstjerner, og chefkok/ejer Grand Achatz har vundet et hav af priser, så det var med store forventninger vi satte kursen mod et lidt kedeligt område i det nordlige Chicago.

Bordet blev booket 2 måneder i forvejen, søndag kl 17.30 var eneste ledige hul og maden skulle betales ved bestilling. 4600 kr. for kuverter, tax og tips – av… Men det havde vi heldigvis glemt 2 måneder senere, da vi blev lukket ind af en lidet imponerende indgang. Vi trådte ind i en kulsort gang og efter få sekunder gled en elektrisk metaldør til side i bedste James Bond stil, og afslørerede maskinrummet: et fuldstændig klinisk rent og højtteknologisk køkken med en 15-20 meget velorganiserede kokke i højeste beredskab.

Vi blev ledt ovenpå i en diskret og elegant stue med plads til 20 gæster og fik hurtig valgt en flaske Bereche Champagne, så vi var klædt på til bombardementet af 20 serveringer. Første skud var en lille orange kugle serveret på knust is, som skulle tages forsigtig i munden, for så at eksplodere i en delikat smag af Champagne, fersken og havsalt. Herefter fulgte hurtigt 4 lette og smukke serveringer med frække tvists bl.a. ørredrogn og ærtepuré serveret med “røg” af kamilleblomster og en ret med det kryptiske navn “Graffiti – forår gennem beton”, en funky servering med masser af  sprøde forårsgrøntsager og blomster under et lag af en slags sprød marengs med trøffelsmag, der lignede brækkede betonfliser og som blev sprøjtelakeret med gulerodspuré ved bordet.

Herefter blev der skruet lidt op for intensiteten, en ret speciel servering med aubergine fyldt med banan med en klassisk aromatisk thaibouillon med  cacaonibs fulgte og derefter 3 små thaibidder, med intense smage af østen – velsmagende uden at være genialt. Herefter kom de dygtige og afslappede tjenere ind med det der skulle vise sig at være starten på en sublim sidste halvdel af menuen. En stenplade med noget der lignede et forkullet lejrbål blev placeret på bordet og antændt, et stykke drivtømmer med ordentlig dynge fugtig tang blev placeret ved siden. Mens bålet brændte kunne vi smage på 3 små smage af havet: underlige Percebes muslinger, som lignede dragekløer og hvor man skulle bide “foden af”, små granspyd med sashimi af Hamachi og shishito peber og en lille sprød “kiks” af ice fish, løg aioli og kombutng. Muslingerne var en udfordring, men generelt rene og elegante smage, men det hele var bare udviklet camouflage for det der foregik i bålet.

Vores tjener pustede bålet ud og samlede et par stykker kul op fra midten af bålet, det ene var en kullet pastinak og det andet en lille pakke af tang, hvor der gemte sig super mørt og saftig svinebryst. Svinebryst og pastinak blev serveret på en forkullet træskive med en gele på med blæksprutteblæk, sorte trompetsvampe og en orange puré af søde kartofler brød den ellers sorte ret. Fremragende smag og fantastisk leg med restaurantkonceptet. Herefter fulgte en af Achatz’ signaturretter varm og kold kartoffel, en lille parafinskål med fremragende kold kartoffel, og et lille spyd med en sphære af varm kartoffel, en skive sort trøffel og en knappenål parmesan, som skulle trækkes ned i parafinskålen inden man slugte hele molevitten i en mundfuld. Fantastisk ret hvor den kolde suppe bliver afløst af en varm eksplosion af kartfoffel og trøffel.

kartoffel

Næste skud i finalebatteriet var aftenen smukkeste ret, en ret med kanin, morkler og løg, som var inspireret af skovbunden i Californiens Reedwood Forest. Fremragende ret, som dog blev overtrumfet af en anden signaturret Black Truffle Explosion, en lille meget teknisk ravioli, som igen skulle nakkes i en bid. Silkeblød ravioli som eksploderede i munden med en dyb intens trøffelaroma – mindblowing! De 4 retter spillede i en grad jeg sjældent har oplevet. To desserter fulgte afbrudt af en lille helium ballon lavet af æblekaramel, som fik gæsterne til at tale med musestemmer. Aftenens sidste dessert var en effektiv finale. Bordet blev ryddet, og der blev rullet en silikonedug ud og 2,05 meter kok kom ind og anrettede et imponerende kunstværk af mango, kokos, karamel med rum og marengs direkte på bordet. Lækkert og blæret.

Alinea er bestemt rejse, måske endda to, værd. Det er klart en af de fem bedste restauranter jeg har været på, maden er uhyggelig gennemarbejdet og præget af gennemgående velsmag og spænde kombinationer. Den måde de leger med restaurantoplevelsen på er sjov, og bliver ikke for teatralsk eller på bekostning af velsmagen. Tjenerne er gode og afslappede, eneste lille minus var en lidt død vintjener, som ikke fangede interessen.

Er man ikke til den Noma skabte trend med meget ferske retter, aparte ingredienser og naturvine, så er Alinea et rigtig godt bud på verdens bedste restaurant.

dessert

About the Author:

Michael Poulsen
Vinpusheren, Michael Poulsen, er forfatter til de tre anmelderoste og prisvindende ”Vinpusher” kogebøger, og han har også skrevet artikler til en række danske medier. Michael har uddannet sig på the Wine and Spirit Education Trust i London og har arbejdet 15 år i vinbranchen. I dag driver Michael sin egen butik Vinpusheren i Højbjerg ved Århus.

Leave A Comment

Denne hjemmeside bruger et par enkelte cookies til bl.a. statistik. Læs mere Det er OK