Vinpusherens Kokkeskole – Flid, fedt og snyd

Home/Alle indlæg, Mad/Vinpusherens Kokkeskole – Flid, fedt og snyd

Vinpusherens Kokkeskole – Flid, fedt og snyd

”Krabbecocktail”, guacamole, æble og brøndkarse

I de kommende måneder vil jeg arbejde meget med lette og enkle retter, som smager fantastisk. Vi bruger flid og fedt for at finde de bedste råvarer, og så snyder vi der, hvor vi kan spare tid uden, det går udover kvaliteten.

”Krabbecocktail”, guacamole, æble og brøndkarse – 4 pers – 10 minutter

  • 150 g kogt krabbekød af god kvalitet*
  • 4 spsk Guacamole **
  • 2 spsk Creme Fraiche 18/38%
  • ½ æble i små tern
  • Citronsaft
  • Salt og peber
  • En håndfuld brøndkarse

Vend forsigtigt krabbekødet med æbletern, citronsaft, salt og peber og smag til. Rør guacamolen op med cremefraiche og smag til med citron, salt og peber. Anret en stor skefuld ”Guacamole” i bunden af et cocktailglas eller på en Kasper Würtz tallerken, fordel krabbekødet ovenpå og pynt med brøndkarse.

* Snyd 1: Havnes Fiskehus sælger bakker med fremragende kogt taskekrabbe, king crab og kamchataka krabbe kan også bruges.

* Snyd 2: Dansk supermarked forhandler en færdig guacamole af brandet ”Gode Varer”. Den er lavet i Mexico på friske avocadoer uden tilsætningsstoffer, og den giver ofte et bedre resultat end en hjemmelavet med de dårlig avocadoer, vi kan købe herhjemme.

Variationer: Byt guacamolen ud med flødepeberrod. Smag krabben til med lidt mild karry eller chili. Brug kørvel, dild eller koriander i stedet for brøndkarsen.

By |september 26th, 2014|Alle indlæg, Mad|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment

Denne hjemmeside bruger et par enkelte cookies til bl.a. statistik. Læs mere Det er OK