Vin og asparges kan være en vanskelig størrelse, og det bliver ofte gjort til et kæmpe problem. Så svært er det ikke! Vi vil godt give et alternativt og moderne bud på hvad du skal drikke til asparges. Her er to opskrifter på sommerlige retter med hvide og grønne asparges, og vine der passer til
Hvide Asparges
Appelsin, malt, karse
Forret til 4 eller sidedish til hovedret
Ingredienser:
800 g. hvide asparges
Olivenolie
2 dl tør hvidvin
3 dl friskpresset appelsinsaft
30-40 g koldt smør i små tern
Salt og peber
Pynt:
Tynde skiver ristet rugbrød
Karse
Fremgangsmåde:
Knæk den trevlede del af aspargesene af og skræl den tilbageværende øverste del. Vend dem i lidt olivenolie, krydr dem med salt og peber og stil dem til side. Hak den kasserende del af aspargesene og smid dem i en gryde med hvidvin og appelsinsaft og lad det simre i 30 min. Si væsken og reducer ned til en let sirup
Grill de marinerede asparges 2-3 minutter på hver side og anret på et fad. Pisk den kolde smør i appelsinreduktionen og smag til med salt og peber, dryp den udover aspargesene, og pynt med flager af ristet rugbrød og karse.
Prøv Peter Uhler Grüner Veltliner Langteufel, mineralsk, urtet hvid eller helt klassisk Silvaner fra Luckert
Salat af grillede grønne asparges
Gedefeta, græskarkerner, citronskal
Ingredienser:
6-800 g. grønne asparges
150 g. gedefeta
100 g. ristede græskarkerner
Skallen af ½ usprøjtet citron
4 spsk. Olivenolie
2 spsk. Græskarkerneolie (kan erstattes af olivenolie)
1 tsk. Dijonsennep
1 spsk. Hvidvinseddike
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Rengør aspargesene og tænd op for grillen eller en grillpande. Rør olierne, sennep og eddike sammen, og smag til med salt og peber. Grill aspargesene et par minutter, og vend dem i dressingen. Anret på et stort fad eller fire mindre tallerkener og fordel feta, græskarkerne og revet citronskal udover.
Fremragende sammen med stenet, syrefrisk Grüner fra Erich Machherndl
