Der foregår alt muligt i Italien. Langt ude på landet i Lazio giver fætrene Pierluca og Daniele Proietti den gamle region hjertemassage på deres fælles gård Abbia Nòva ved Piglio. Her laver de usminkede men ret raffinerede naturvine — senza vandalismi, uden vandalisme — på lokale sorter, efter stolte traditioner og med respekt for naturen.
Fætrene Proietti har siden barns ben vandret vinmarkerne tynde ved den pittoreske bjerglandsby Piglio, og de besluttede sig tidligt for at vie livet til det lokale landbrug. I dag dyrker de en blandet landhandel af oliven, valnødder, vilde urter og vin. Polyfonisk landbrug som i gamle dage og i stærk kontrast til moderne monokultur og industrielt vinbrug — eller vandalisme, som de kalder det.
Siden 1980’erne har de dyrket økologisk og de seneste år med en mere og mere minimalistisk tilgang til vinproduktionen. Alle druer høstes ved håndkraft, mosten gærer spontant med den naturlige gær, og vinen fyldes ufiltreret på flaske. Holder vejret tørt gennem sæsonen, sprøjter de endda ikke med svovl og kobber. Tillader årgangen det, tilsættes ingen sulfitter til vinen.
Væk med vandalerne
Lazio, regionen omkring Rom, er rent faktisk en af de største vinregioner i Italien med hen imod 50.000 hektarer vinmarker. Allerede tilbage i tidlig romersk tid var der udbredt vinavl, og lige siden har oplandet forsynet hovedstaden med rigelige mængder vin. Når vi nok oftere forbinder Lazio med fodbold end vin, er det mest fordi den linde strøm af Frascati, som flyder på de romerske trattoriaer og turistfælder, mestendels er en massefremstillet ligegyldighed.
Heldigvis har Roms baghave andet og mere at byde på. Det ydre, kystnære Lazio, tættest på Rom, er forholdsvist fladt, har udpræget middelhavsklima, der er tørt, varmt og solrigt. Men bevæger man sig længere ind i landet, rejser bakkerne sig, og klimaet bliver køligere og frodigere. Her i det indre, bjergrige Lazio er jordbunden righoldig på kalksten og på tuf af vulkansk oprindelse. Og begge jordbundstyper og de mange bakker gør landskabet yderst velegnet til fremstilling af vin med stærk terroir-karakter. Det er vine med smag af sol og sommer men også med friskheden fra den køligere bjergluft.
Råstoffet er lokale sorter som Passerina og Bellone, to karakterfulde grønne druer, der kan give Trebbiano og Malvasia baghjul, og de gamle og genopdagede blå sorter Cesanese og Nostrano, hvis historie i området går mindst 500 år tilbage. Cesanese dyrkes i dag på omtrent 2.500 hektarer, særligt omkring byerne Affile, Piglio og Olevano Romano. Ret beset er der tale om to separate men nært beslægtede sorter, den almindelige Cesanese Comune og den lidt mindre men mere karakterfulde Cesanese d’Affile. Og det er netop den og de lokale grønne sorter, som er stjernerne hos Abbia Nòva.
Proietti-fætrenes filosofi er inspireret af de antikke romerske forfattere Cato og Columella, der i henholdsvis De Agri Cultura (Om dyrkningen af jorden) og De Re Rustica (Om livet på landet) anviste omhyggelighed i vinmarkerne, renhed i vinkælderen, og så var de af den mening, at man i de bedste vine kan smage naturen dér, hvor de kommer fra. Hvem sagde, at naturvin var noget nymodens hipsteri?
Omvendt er der ingen konservativ dogmatisme på Abbia Nòva, fætrene forsøger sig frem med de mest skånsomme metoder og stoler først og fremmest på deres egen smag. Foruden cementtanke og egetræsfade arbejder de også med alternative beholdere til gæringen, gamle glasballoner (demijohns) og romerske lerkrukker (amforaer).
Stærk lokalkolorit: Cesanese og Passerina
Cesanese er et hjertebarn for Proietti-fætrene, og det er lykkedes dem at få fat på flere gamle marker med hele tre forskellige kloner af den bedste sort Cesanese del Piglio. Disse marker befinder sig på ret stejle skråninger i op til 600 meters højde, de fleste bygget op som terrasser. I fætrenes hænder bliver de både til vild rosé, saftig hverdagsrødvin og mere mægtige røde terroirvine.
Signaturvinen er Piglio Superiore, sammensat af druer fra deres tre bedste marker. Der er masser af saftig rød frugt og flotte krydrede og urtede undertoner. Dertil kommer en glimrende enkeltmarksvin fra San Giovanni marken med mere koncentration, mørke kirsebær, tørrede tranebær, friske og tørrede krydderurter og krydderier.
Hvidvinen laves på Passerina, som er hovedsorten i subzonen Frusinate, og Abbia Nòva råder bl.a. over en parcel på San Giovanni marken med over 50 år gamle stokke i 550 meters højde. Det bliver til en frisk og let funky men meget mineralsk hvidvin med sprød citrus, gule stenfrugter, urter og hø.
Fætrene formår altså med kun syv hektarer vinmarker at koge landskabet og to årtusinders historie ned i en lille håndfuld vine og en samlet produktion på knapt 20.000 flasker. Der foregår alt muligt i Italien!
Se vores udvalg af fantastiske naturvine fra Abbia Nova her