Barolo 2021 - elektrisk og elegant top årgang

Barolo 2021 - elektrisk og elegant top årgang

Jeg smagte den første 2021 Barolo fra fad i efteråret 2022, det var Guido Porros Vigna Rionda. Det er den bedste Rionda, de nogensinde har lavet, og den udklasserede både 2019 og 2020 (som begge er store vine..), som jeg smagte ved samme lejlighed.

Siden den dag har jeg glædet mig at præsentere 2021 Barolo’erne for jer. I november 2024 tog jeg til Barolo for at smage så mange 2021’ere som muligt, nogle var flaskede, mens jeg smagte andre direkte fra fadet. Det generelle niveau var rigtig højt, og så er jeg kæmpe fan af årgangens stilistiske udtryk. Det er den friskeste Barolo årgang i nyere tid, de fleste vine har en livlig og vibrerende syre, som gør vinene elektriske, aromatiske og florale.

2021 er modsat 23, 22 , 20, 18, 17 ikke en varm årgang, men mere moderat i stil med 2019 og 2016, og det er nærliggende at sammenligne med de to årgange. Jeg foretrækker 2021’erne frem for mange 2019’ere, og så er 2021 mere tilgængelige fra starten. De største vine fra 2016 har nok ultimativ et større lagringspotentiale, hvis du drømmer om at gemme dine Barolo'er i 20-30 år. Det gør jeg ikke, jeg drikker dem inden, de bliver 12-15 år…

2021 er en fremragende årgang, og der går nogle år inden, der kommer en Barolo årgang på samme niveau. 2022 og 2023 er præget af meget varme, tørke og deraf følgende udfordringer. 2024 er meget udfordrende pga. store mængder regn og en ret kølig vækstsæson. Så skal du ha’ Barolo til kælderen, så er det nu!

Her et udpluk af hvad pressen siger:

 

Two thousand twenty-one is a superb vintage for Barolo. Many of the entry-level Barolos (often referred to as normale or classico) are terrific, always a sign of a good year….. The 2021 Barolos are finessed, elegant wines that will delight Piedmont fans.”  Galloni, Vinous

 

“The 2021 vintage of Barolo is one for collectors. This excellent vintage has the fruit intensity, acidity and tannic structure to withstand long cellar aging. The wines offer beautiful elegance and complexity today and promising evolution for tomorrow. The 2021 vintage can be grouped with 2001, 2010 and 2016 as one of the best since the start of the new millennium” Monica Larner robertparker.com

 

“The 2021 Barolos are strikingly expressive, with noses that lean more toward openness than austerity. These wines showcase the power and aging potential of great reds but without the heavy-handed extractions of years past.” jamessuckling.com

 

Vinpusheren kører forsalg på vinene i februar og marts, og vinen kommer hjem mellem april og juni. Skriv dig på vores nyhedsbrev, hvis du vil have forsalgstilbuddene. Du finder tilmelding i bunden af forsiden 

Tilbage til blog