Cassoulet med røget bacon og krydret pølse

Cassoulet med røget bacon og krydret pølse

En ægte fransk bonderet til de mørke, kølige dage! 

Ingredienser: 
400 g. blandede tørrede bønner (her er brugt hvide og brune)
200 g røget bacon skåret i små tern
500g rustik kødfuld pølse skåret i tykke skiver
1 bundt blandede krydderurter (timian, rosmarin og salvie)
1 bundt bredbladet persille

Olivenolie
2 finthakkede løg
3-4 laurbærblade
4-5 fed knust hvidløg
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:
Skyl bønnerne grundigt og udblød dem i koldt vand natten over. Brun baconternene, tag dem op og brun derefter pølserne i det tilbageværende fedt. Tag pølserne op og sauter løgene i lidt olivenolie, tilsæt hvidløg og sauter yderligere 1 minut. Tilsæt bønner, bacon, pølse, krydderurter (undtagen persillen), laurbærblade, salt og masser af friskkværnet peber. Hæld koldt vand på, så det godt og vel dækker, og lad det hele koge godt en time, indtil bønnerne er møre. Vend friskhakket persille i cassoulet'en, smag til med sal og peber, og server straks.

Tips og tricks:
Server masser af groft brød til eller ristet brød gnedet med hvidløg og dryppet med olivenolie og salt.

Drik Cornas eller Saint-Joseph Tradition fra Courbis til, eller prøv vine på Sangiovese, som Chianti Classico fra Montefili

Tilbage til blog