Ny redigeret artikel fra Vinpusheren Ufiltreret oprindelig udvivet i september 2024, vi har fået 3 nye revolutionerende spanske vinhuse siden da
Hvis du havde spurgt mig for 5 eller 10 år siden om, hvad jeg synes om spansk vin, så havde du fået et meget ubegavet svar. Jeg havde en meget ensidig holdning til, hvad spansk vin var. Spansk vin var i min optik gumpetunge, fadprægede, alkoholiske frugtbomber fra Rioja, Ribera del Duero og Priorat, og hvidvinene var endnu værre.
Alligevel er en fjerdedel af vinene i min nyeste bog fra Spanien og der ikke et eneste af ovenstående tillægsord, der passer på de fantastiske og ekstremt singulære vine. Virkeligheden er, at jeg havde baseret min holdning på et alt for tyndt og ensidigt smagegrundlag. Jeg havde ikke gjort mig lige så meget umage med at smage sjove spanske druer og vine fra små ukendte spanske distrikter, som jeg havde gjort det i Tyskland, Østrig, Frankrig og Schweiz.
En kraftig øget rejseaktivitet i Spanien ændrede gradvist min opfattelse, og samtidig har den spanske vinscene været i gang med en gennemgribende revolution.
Spanien døjer stadig med et støvet image og lave priser, men det er i høj grad de masseproducerede supermarkedsvine, som ligger under for det. I det segment er der stadig masser af fadpræget fordomsvin fra Rioja, Toro, Jumilla etc, og producenterne af industrielt fremstillet Sherry kan heller ikke sælge deres vine.
Modpolen til de masseproducerede spanske supermarkedsvine, er det vi kan kalde den nørdede del af spansk vin. I dag står den nørdede del af spansk vin et fantastisk sted. Spanien vælter rundt i spændende terroirs, fascinerende lokale druer, og unge, dygtige og meget passionerede vinbønder. Det er næsten altid små producenter, som laver mellem 10.000 og 100.000 flasker om året. De fleste arbejder økologisk eller biodynamisk i et eller andet omfang, og så har de vist en ekstrem omstillingsvillighed i forhold til vinifikation, klimaforandringer og trends.
På mig virker det som om, der er en større vilje til omstilling i den nørdede del af spansk vin, end jeg ser det i Frankrig og Italien. De spanske bønder kan ikke i samme grad leve på et gammelt renommé, som de kan i f.eks. Bourgogne, Barolo eller Toscana. De spanske vinbønder er tvunget til at omstille sig!
Den spanske revolution er i høj grad drevet af unge vinbønder, unge kvinder og mænd som har et helt andet syn på vin, landbrug og livet end deres forgængere. Autentisitet er det begreb, der gennemsyrer deres tilgang til vin. Det handler om at udtrykke den enkelte drue, den enkelte mark og det enkelte mikroklima så rent og uforstyrret som muligt. Det betyder næsten altid spontangæring og meget begrænset anvendelse af små nye fade - større fade, amforaer eller ståltanke bringer en renere og mere autentisk stil.
I denne bog er der mange historier om genopdagelse af næsten glemte druer og distrikter, og intet sted er den historie mere sand end i Spanien. Fascinerende områder som Gredos, Valdeorras, Ribera Sacra og Tenerife var gået i glemmebogen og næsten forladt, inden visionære vinbønder begyndte at genopdage vinmarker, druesorter og områdernes vinøse arv. Andre steder som i Andalusien og Catalonien gør de unge vinbønder oprør med Sherry og Cava’s industrielle lavpris image. De bryder med regler og traditioner, for at skabe en ny vinøs identitet. Det syder og bobler i hele Spanien og det er vildt spændende at følge med i.
Friskhedens paradoks
Det, der overrasker mig allermest ved den spanske revolution, er den friskhed og/eller saftighed, som præger alle de gode ”nye” vine. Langt de flest vinregioner i Spanien er varme, ofte meget varme og tørre, og direkte sammenlignet med de klassiske distrikter i Frankrig og Italien, så er de meget varmere. Alligevel formår mange vinbønder at lave friske og saftige vine med moderat alkohol.
Meget Bordeaux holder i dag 14-14.5% alkohol, Barolo og Brunello ofte14,5%-15% og selv i Bourgogne ser vi oftere og oftere 14-14,5% alkohol. Det er for meget og man kan frygte, at det bliver endnu være i takt med temperaturstigningerne.
Jeg drikker Palomoni Fino fra Andalusien og Tenerife med 10,5-11,5% alkohol, Xarel-Lo fra Catalonien med 9-10%, Trepat fra Catalonien med 12% m fascinerende Monastrell fra Valencia med 12,5%, og Pepe Mendozas rødvine fra Alicante holder en enorm saftighed og let elegance, selv om de rammer 14%. Det er ikke vine, som er lavet på umodne druer og det er paradoksalt at man kan nå den modenhed og balance i meget varme klimaer. Det betyder, at de spanske vinbønder tænker markarbejde, modenhed og høst anderledes, og deres tilgang gør dem bedre rustet til den klimatiske opvarmning!
Og så er der lige det med prisen. De spanske vinbønder kan ikke slippe afsted med at tage Bourgogne eller Barolo priser for vine på ukendte druer fra ukendte distrikter. Du kan få sjældne enkeltmarks vine der scorer 95-100point i internationale medier til 200-500 kroner, i Bourgogne kan du kun vælge på nederste hylde til de penge!