En helvedes historie - skræmmende god schweizisk vin

En helvedes historie - skræmmende god schweizisk vin

Mikkeller og Vinpusheren vil med vores fælles projekt udvælge og arbejde med de bedste vinproducenter i verden og finde vinhuse som leverer exceptionel kvalitet til prisen. Det tog næsten 2 år med snuden i sporet, at opstøve de første flasker Histoire d'Enfer fra Schweiz, og det tog yderligere 6 måneder og en tur gennem to bjergkæder for at sikre os agenturet på Schweiz' bedste vinhus

Histoire D'Enfer, som løseligt oversat betyder en helvedes historie, er et vanvittigt projekt udtænkt af 3 super entusiastiske vinnørder, som på godt 10 år har skabt Schweiz' bedste vinhus. 

Hvor: Route de la Râye 2, 3960 Corin-de-la-Crête, Valais Schweiz
Histoire D'Enfer ligger i den gudesmukke Valais dal for foden af den legendariske skisportsby Crans-Montana. Valais er en beskyttet dal, med et varmere og mere stabilt klima end f.eks. Bourgogne, samtidig har man nogle meget spændende jordbundsforhold, som gør at man kan konkurrere både med de bedste Bourgogner og topvine fra det nordlige Rhône. 

Hvordan:
Histoire D'enfer arbejder på samme måde som de bedste og dyreste producenter i Bourgogne, den samlede produktion er på blot 25.000-30.000 flasker fordelt på 12-15 vine. Det er small scale produktion af karakterfulde vine på både lokale og internationale druer, siden 2015 har man arbejdet biodynamisk og brugt minimalt svovl.

Druerne håndhøstes parcel for parcel, vinene gærer med naturlig gær og gennemgår en nænsom vinifikation med moderat ekstraktion inden de lagres på de bedste franske fade og herefter flaskes med minimalt svovl.

Hvorfor - du skal drikke Histoire D'Enfer fordi:
Det er vanvittig god, spændende og udfordrende vin. Hovedmanden bag vinhuset, den koleriske Dr. Patrick Regamey, har ingen ambition om at lefle for masserne, han vil lave verdensklasse vin ligegyldig hvad det koster. Histoire D'enfer laver nogle af de bedste vine på Pinot Noir og Syrah, som laves udenfor for moderlandet Frankrig, det er kølige, elegante og krævende vine. Men det er lige før at vinene på de ukendte lokale schweiziske druer Petite Arvine, Humagne Blanche og Cornalin er endnu mere interessante. Det er vine som kræver luft og tid, gem dem til de er 5-7 år gamle og få en helt anden oplevelse. Histoirre D'Enfer er en dyr sport, og det er helt i orden!!

Tilbage til blog