Genial Granit Grenache! - Sierre de Gredos

Genial Granit Grenache! - Sierre de Gredos


Det kan godt lyde som en alkohol test – men nogle af verdens allerbedste vine lavet på Grenache/Garnacha kommer fra de udpinte Granitjorde oppe i de forrevne bjerge i Sierra de Gredos nationalparken. Det er vine, der i den grad har sendt de ofte kluntede Chateauneuf-du-Pape’r, Gigondas’er og de fleste spanske Garnacha vine til tælling – de er blevet knock-outet af lys transparent frugt, moderat alkohol, elegante klippetanniner og en helt særlig følelse af autencitet. Du kan smage Sierra de Gredos landskabet i vinene!  

Sierra de Gredos er en af hele vinverdens mest interessante og lovende vinregioner pt. Det lille bjergområde og naturpark har potentialet til at blive Spaniens Barolo eller Nordrhône – det lyder måske mærkeligt da druer, geografi og historie er vidt forskellige. Men Sierra de Gredos har nogle af de samme forudsætninger og mulighed for samme singulære identitet som de to verdensklasse regioner. Dette blog indlæg er opdatering af det indlæg, jeg lavede for knap 6 år siden, da vi startede med at arbejde vinene. Vinene er i dag endnu bedre, mere rene, præcise og autentiske, og vores to superstjerner 4 Monos og Las Pedreras er begge blandt området 5-6 bedste producenter, go de har virkelig rykket sig i de 6 år vi har arbejdet med dem 2023 og 2024 er de bedste årgange, de nogensinde har produceret. Det er i dag kun Commando G, der kan hævde at lave bedre vin end vores venner Javi og Barbara, og Commndo G koster langt, langt mere end vores producenters vine

Her er den fremragende vinjournalist Luis Guiterez fra robertparker.com kærlighedserklæring til Gredos:

“Yes, I’m in love with Gredos. It’s a region of stunning beauty. I cannot stop photographing the gnarled old vines, the huge granite boulders and the mountain landscapes of this wild region preserved from progress for close to 50 years. I literally have thousands of photos that I’d love you to see. But there’s nothing like being there. The landscape transmits a sense of peace, harmony and balance, of rustic elegance that can be found in the best wines from there. I buy, drink and store the wines from the region quite often.” 

“We are in love too” Vinpusheren Crew 14. febrruar 2026

Ruben Diaz' marker i Cebreros


Sierra de Gredos er egentlig en gammel næsten glemt vinregion, som først for alvor er blevet genopdaget over det sidste årti og som nu eksploderer i virkelyst, innovation og spændende nye producenter. Grunden til jeg sammenligner Sierra de Gredos med de bedste vinregioner i verden er:

– Sierra de Gredos er et tempereret vinklima, hvor de fleste marker ligger i 800-1200 meter over havet

– Jordbundsforholdene er exceptionelle med meget magre klippejorde præget af granit og skiffer

– Fokus på en enkelt drue: Grenache næsten udelukkende fra 50-120 år gamle vinstokke og lidt hvid Albillo Real fra tilsvarende gamle stokke

– En række små landsbyer i forskellige højder og med forskellige jordbundsforhold giver distinkte forskelle, som vi kender det fra Bourgogne, Barolo etc.

– Fokus på økologisk og biodynamisk drift, spontangæring og minimalt nyt fad

I mange år var det ikke rentabelt at lave vin i Sierra de Gredos, så markerne blev forladt og glemt, og de gamle vinstokke (buske i det her tilfælde) voksede langsomt og ugeneret. Der blev ikke plantet nye vinstokke, og derfor er de fleste vinstokke i regionen mellem 50-120 år gamle. Området er med 2000 hektar på størrelse med Jura og Priorat, men beplantningstætheden er meget mindre og der er masser af gamle stokke, der stadig kan genopdages.

Revolutionen i Sierra de Gredos begyndte i 00’erne, da først Telmo Rodriguez (etablerede vineri i 2005) og siden kultproducenten Comando G (stiftet i 2008) begyndte at udforske de højtliggende landsbyer og gamle Grenache stokke. De opnåede lynhurtigt enestående gode resultater og sindsyge anmeldelser, Comando G flirtede allerede med perfektion i de første årgange og i 2016 fik de 100 point for en Grenache fra en lille landsby 1200 moh – verden fik en ny type verdensklasse Grenache. Deres succes har banet vejen for en stribe nye og spændende ejendomme drevet af unge, ambitiøse og økologisk funderede vinmagere. De fleste producenter har kun nogle få år på bagen, så potentialet er enormt

Amphora hos 4 Monos

Hvordan smager det så?
Det smager anderledes en alt andet Grenache du har smagt! Der er store forskelle fra landsby til landsby og fra producent til producent. Den type Sierra de Gredos Grenache, som vi godt kan lide og som vores producenter er eksponenter for, er relativ lys og transparent i farven, næsen er præget af friske røde bær, køligt krydret og med et hint af klippejord, langt fra de tungere, mere blommede og tungt krydrede Grenachevine vi kender fra det øvrige Spanien og Sydrhône. Men det er alligevel i smagen, Sierra de Gredos skiller sig mest ud og manifesterer sig som verdens mest interessante Grenache. Vinene har pga jordbund og de højtbeliggende markant højere frugtsyre og mere markant garvesyre end alt andet Grenache, jeg er stødt på. Vinene er friske og stringente med fokus på den røde del af Grenache og et elegant krydderi, alkoholen er lavere end i de fleste Rhônevine og den friske frugtsyre giver vinene et helt andet liv, også har de bedste vine nogle fantastiske modne let støvede klippetanniner ( det er egentlig noget sludder at sige, men det er altså sådan det smager…) som man kan sidde at tygge længe i. Det er ikke mindst de tanniner, som fører til min sammenligning med Barolo og Nordrhône.

Vild value for money
Comando G er sjovt nok blevet rigtig dyr, som alt andet 100 points vin. Men generelt er vinene i Sierra de Gredos langt billigere end tilsvarende vine fra Bourgogne, Barolo eller Nordrhône – stilen fra Sierra de Gredos sammenlignes jævnligt med Chateau Rayas i Chateauneuf som er svær at finde til under 3000,- kr. vores Sierra de Gredos Grenache koster mellem 143-599,- kr…

Vi mente det seriøst, da vi kastede os over Sierra de Gredos, vi har smagte vine fra 6-7 af områdets 10 bedste producenter og valgte de to bedste og fortsatte kontakten med den 3. Så det er med stolthed at vi har været importører af Vinadores des Gredos og 4 Monos i 6 år.Sidenhen fik vi ved rent svineheld fået kløerne i Sierra de Gredos vel nok allerstørste talent – Barbara Requejo og hendes ejendom Las Pedreras, så vi nu har 3 top 10 producenter 

Barbara fra Las Pedreras


Las Pedreras: Vi mødte Barbara og hendes mand Guzman kort efter de havde frigivet første årgang fra deres mikroskopiske vingård. Det blev til knap 5000 fl. fordelt på 3 magiske vine fra 2020 årgangen, robertparker.com gav 93-94 14 dage efter vi havde været der. Der lidt mere 2023 og 2024, de endnu bedre, nu med 93-96+ Parker point, men de bliver endnu vildere i løbet få år. Las Pedreras ligger i den højest beliggende del af Sierra de Gredos i 1100-1200 MOH, hvor også Commando G laver sine 100 points vine. Højden giver ekstra kølighed og elegance til vinene og de er de mest burgundiske af vores Sierra de Gredos vine. Se Barbaras vine her 


4 Monos er et lidt nyere foretagende stiftet i 2011 stiftet af fire venner (4 Monos betyder 4 abekatte), den ene Javier Garcia er bror til den legendariske stifter af Comando G Fernando Garcia. 4 Monos hører til i landsbyen Cadalso de los Vidrios og de laver en lang række spændende, lyse, transparente og elegante enkeltmarks Grenacher igen efter naturlige principper, spontangærede, lagret på brugte fade og flasket med minimalt svovl. Javi og 4 Monos har virkelig fintunet vinen over de seneste år og 2021,2022 og den kommende 2023 årgang har smadret anmeldersnes skalaer 92-97 point for alle vinene - selv de billigste! Se vinene her.

Vinadores des Gredos:  Ruben Diaz er en af de oprindelige lokale pionerer i landsbyen Cebreros og fødselshjælper på en lang række af de nye projekter i Sierra de Gredos, han har et enormt kendskab til området og de bedste marker. Hans eget projekt Vinadores des Gredos byder på ekstremt autentiske hvidvine, rødvine og hedvine lavet efter naturlige principper, det er vine som udfordrer og leverer helt utrolig value for money. Se vinene her.

 Ruben Diaz forklarer

Tilbage til blog