Gianfranco Bovio – klassiske Barolo dyder

Gianfranco Bovio – klassiske Barolo dyder

Vinpusheren og Mikkeller elsker Piemonte og med vores fælles projekt arbejder vi med en håndfuld af de bedste vinproducenter Piemonte. Vi arbejder med tre fremragende producenter i hver deres Barolo landsby bl.a. den lille familie ejendom Gianfranco Bovio.


Hvor: Via Borgata Ciotto 63, Annunziata, 12064 La Morra, Italien
Familien Bovio ejer den fremragende Restaurant Bovio i den vidunderlige landsby La Morra og driver derudover denne virkelig gode vingård i den lille flække Annunziata, der ligger 3 km længere nede af bakken. Annunziata er et af de bedste og mest berømte underdistrikter i La Morra, det er bl.a. her legenden Elio Altare bor. Bovio og Altare deler bl.a. den fremragende enkeltmark Arborina, en parabolformet sydvendt mark som giver modne og meget fyldige Baroloer.


Hvordan:
Madame Bovio ansatte en ung og meget talenfuld vinmager i 2014, Matteo har trukket vingården over i den klassiske retning uden brug af små egefade, nu foregår det hele ultra klassisk. Baroloerne og Langhe Nebbiolo gærer på cementtanke og lagrer på store gamle egefade (2500 liters Botti). Barbera D’Alba Il Ciotto gærer og lagrer på ståltanke, for at bevare druens friskhed og Bovio fascinerende og Bourgogneagtige Chardonnay fadgæres og lagrer på små egefade som klassisk hvid Bourgogne
 
Hvorfor - du skal drikke Gianfranco Bovio fordi:
Matteo har virkelig højnet niveauet på en i forvejen veldrevet vingård. Bovio råder over en stribe fremragende Barolo-marker, der arbejdes stenhårdt i marken og druemeterialet er i top. Det giver meget autentiske vine som dufter og smager af klassisk Piemonte vin. Bovio er berømte for deres Baroloer, men de laver også fremragende Barbera og Nebbiolo. Stilen er fyldig, moden og frugtig, som det er typisk i La Morra. Det er vine som er lidt nemmere tilgængelig end de ofte strengere vine fra Monforte d’Alba og Serralunga D’Alba. Det skal også siges, at Bovios Barolo’er lagrer fremragende, de folder sig virkelig flot ud 7-15 år efter høståret.


Find Gianfranco Bovios vine i webshoppen
Tilbage til blog