Paella Pusher Style

Paella Pusher Style

Paella Pusher Style 
Til 2 personer - arbejdstid 

Vinpusheren er i fuld gang i køkkenet og arbejder på nye opskrifter, her en Paella som blæser benene væk under dig, inspireret af Bambero i Calpe. 
God Paella kræver øvelse og omhyggelighed

2-3 spsk god olivenolie
1 stort finthakket løg
100 finthakket selleri
2-3 finthakkede fed hvidløg
1/2 tsk røget spansk paprika
1/2 tsk stærk spansk paprika
1 dl Paella Ris (Gerne Arroz Bomba)
5 dl god okse eller kalvefond (Varm den op i en gryde i forvejen)
1 tsk havsalt og friskkværnet peber

Pynt:
En grillet ribeye i skiver eller en grillet Iberico Kotelet i skiver og evt. lidt kryddersmør

Tag en paellapande, en halvdyb stegepande eller en sauterpande og varm den godt up (7 ud af 9). Tilsæt olien og sauter løgene heri, tilsæt selleri efter 2 min og efter yderligere 2 min hvidløg og paprika. Sauter i 1 min og vend herefter risene grundigt rundt i olien. Tilsæt oksefonden, salt og peber og lad risene koge ved ret høj varme (6 ud af 9) i 16-18 min, rør let rundt et par gange. Nu bliver det vigtigt, væsken bør være næsten fordampet og de næste 5-6 minutter skal bunden forsigtigt karamelliseres, så den såkaldte soccarat dannes. Hold varmen ret høj, men vær opmærksom på om det begynder at dufte brændt. Du kan faktisk høre det på risene, når de karamellisere korrekt, de afgiver en knitrende lyd. Hver andet minut kan man forsigtigt tjekke et lille område af paellaens bund med en tsk, for at se hvor langt karamelliseringen er nået.  
Den færdige paella serveres i panden med lidt kød på toppen

Drik kølig Sierra de Gredos Grenache eller Giro fra Alicante til, fyldig Cava fra Guilera eller Orange fra Mas Foraster fungerer også fint 
Tilbage til blog