1 helt blomkål
3 fed hvidløg med skræl
Olivenolie
Salt
Syltelage:
1 dl hvidvinseddike
1 dl sukker
1 dl vand
1 spsk groft salt
1 spsk smør (kan erstattes af 1 spsk havre- eller soyadrik)
Salt, peber og citronsaft
2 spsk mandler uden skal ( gerne Marcona mandler)
1 spsk finthakket persille eller salvie
Revet skal af 1 citron
Del blomkålen i to halve. Smør den ene halvdel med olivenolie og drys med groft salt og pak i stanniol med de tre fed hvidløg. Bag den 1 time ved 180 gr varmluft.
Den anden halvdel af blomkålen deles i to dele og pluk den ene del i små buketter. Kog syltelagen op og hæld ud over blomkålsbuketterne.
Tag det bagte blomkål ud af ovnen og blend det sammen med smør og de bagte hvidløg (husk at fjerne skrællen inden). Smag til med salt, peber og citronsaft og hold den varm i en gryde på svagt blus.
Tag den sidste del af blomkålen og snit i tynde skiver og steg dem gyldne i olivenolie på en varm pande. Når de har taget lidt farve, tilsæt da 2 spsk mandler. Krydr blomkål og mandler med salt og peber, drys med friske krydderurter og frisk citronskal.
Anret den lune pure i bunden af en tallerken, drys ristede blomkål og mandler ud over og fordel lidt syltet blomkål på toppen.
Tips:
Kan fint serveres som en selvstændig ret eller som tilbehør til stegt jomfruhummer kammuslinger eller et stykke stegt laks eller kylling
Vin:
Blomkål er lidt sart, så vinen skal ikke være for dominerende, en balanceret Chardonnay eller Silvaner fra Luckert vil være et godt bud. Står den på kylling og blomkål så vil et godt glas rød Bourgogne eller en tysk Spa¨tburgunder være et godt bud.