Hos Vinpusheren Wine Mail vil vi gerne arbejde med autentiske, håndlavede og bæredygtige vine. Vi synes det giver mere mening at importere vine fra små producenter, så tæt på vores grænser som muligt, frem for at importere vine fra Australien, Chile og Sydafrika. Vi har masser af god vin tæt på, da ikke mindst hos vores tyske naboer, derfor arbejder vi med 5-6 topproducenter i Tyskland
Hvor: Kettengasse 3-5, 97320 Sulzfeld, Franken, Tyskland
Den dovne Mainflod flyder stille forbi den gamle middelalderby Sulzfeld, inden den passerer gennem Frankens hovedby Würzburg. Inde bag bymuren gemmer familien Luckert deres smukke vingård og de mange store gamle egefade fyldt med mineralske hvidvine og i stigende grad også klassiske små barriques fyldt med fremragende tysk Pinot Noir eller Spätburgunder, som de kalder den her. Franken er på mange måder et underkendt og ukendt vindistrikt, det ligger blot 700 km fra den jyske/tyske grænse. Man har dyrket vin her langt tilbage i middelalderen, og har historisk set altid lavet fremragende hvidvine. Klimaforandringerne har rykket grænsen for, hvor Pinot Noir kan modnes nordpå, og I dag har Franken et fantastisk potentiale for at lave elegant Pinot Noir og Familien Luckert er blandt de absolut bedste.
Hvordan:
Franken er først fremmest kendt for hvidvin på Silvaner og til dels Riesling, og familien Luckert er Frankens bedste producent af hvidvin og måske verdens bedste producent af Silvaner! Luckert er certificeret økologisk, og familien arbejder også med en række biodynamiske principper. Markarbejdet er alt afgørende, familien har en stribe af de bedste, stejleste og mest arbejdskrævende vinmarker, her er vinmarkerne bogstaveligt hugget ud af klippen. Familien Luckert gør et stort nummer ud af identificere, de forskellige jordbundsforhold, det gør en kæmpe forskel om kalken er gul eller rød – det er forskelle der kan smages! Alle druerne håndhøstes og efter gæring lagrer alle hvidvine på bundfaldet i store gamle egefade til næste forår. Det giver fyldige, komplekse og mineralske hvidvin. Rødvinene lagrer på små fransk Barriques i 14-18 mdr. og det giver relativt kraftige og mørke Pinot Noirs.
Hvorfor - du skal drikke Zehnthof Luckert fordi:
Familien laver saftig, komplekse og enormt lækre hvidvine, hos Luckert er Silvaner den vigtigste drue og i deres hænder giver druen elegante og mineralske vine som kombinerer stor drikkeglæde med en stor madvillighed – det er fremragende vine til asparges og en lang række andre grønsager, lyst fjerkræ og seafood. Luckert Rieslinger er fyldigere, komplekse, mineralske og mindre frugtige og blomstrede end de fleste tyske Rieslinger. På rødvinssiden er Luckert også på vej op i superligaen med fyldige, ret mørke, let spicy og saftige rødvine på Spatburgunder og den spændende tidligt modnende klon Frühburgunder.
Find Zehnthof Luckerts vine i webshoppen